1.8.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 180/9
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 4. juni 2009 — Balbiino AS mod Põllumajandusministeerium, Maksu- ja Tolliameti Põhja maksu- ja tollikeskus (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tallinna Halduskohus — Republikken Estland)
(Sag C-560/07) (1)
(Estlands tiltrædelse - overgangsforanstaltninger - landbrugsprodukter - sukker - overskudslagre - forordning (EF) nr. 1972/2003, 60/2004 og 832/2005)
2009/C 180/14
Processprog: estisk
Den forelæggende ret
Tallinna Halduskohus
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Balbiino AS
Sagsøgt: Põllumajandusministeerium, Maksu- ja Tolliameti Põhja maksu- ja tollikeskus
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tallinna Halduskohus — fortolkning af artikel 6 i Kommissionens forordning (EF) nr. 60/2004 af 14. januar 2004 om overgangsforanstaltninger for sukker som følge af Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse (EUT L 9, s. 8), af artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1972/2003 af 10. november 2003 om overgangsforanstaltninger for samhandelen med landbrugsprodukter som følge af Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse (EUT L 293, s. 3) og af Kommissionens forordning (EF) nr. 832/2005 af 31. maj 2005 om bestemmelse af overskudsmængderne af sukker, isoglucose og fruktose for Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet (EUT L 138, s. 3) — afgift på markedsdeltagernes overskudslagre af landbrugsprodukter — metode til fastsættelse af størrelsen af overførselslagret og af overskudslagret med henblik på afgiftspålæggelsen
Konklusion
1)
Artikel 4, stk. 1 og 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1972/2003 af 10. november 2003 om overgangsforanstaltninger for samhandelen med landbrugsprodukter som følge af Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse, artikel 6, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 60/2004 af 14. januar 2004 om overgangsforanstaltninger for sukker som følge af Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse og Kommissionens forordning (EF) nr. 832/2005 af 31. maj 2005 om bestemmelse af overskudsmængderne af sukker, isoglucose og fruktose for Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet er ikke til hinder for en national foranstaltning, såsom lov om afgift på overskudslagre (Üleliigse laovaru tasu seadus) af 7. april 2004, som ændret den 25. januar 2007, hvorefter en erhvervsdrivendes overskudslager fastsættes ved fra det lager, der faktisk haves den 1. maj 2004, at fratrække overførselslageret, der defineres som det gennemsnitlige lager pr. 1. maj i de fire forudgående aktivitetsår, multipliceret med en koefficient på 1,2, svarende til væksten i den pågældende medlemsstats landbrugsproduktion i samme periode.
2)
Forordning nr. 1972/2003 er ikke til hinder for, at en erhvervsdrivendes samlede lager pr. 1. maj 2004 anses for overskydende, såfremt det på grundlag af samstemmende indicier godtgøres, at lageret ikke fremstår som normalt i forhold til den erhvervsdrivendes aktivitet, men er blevet bygget i spekulationsøjemed.
3)
Artikel 4 i forordning nr. 1972/2003 og artikel 6 i forordning nr. 60/2004 er ikke til hinder for en national foranstaltning, hvorefter en erhvervsdrivende, der har påbegyndt en aktivitet mindre end et år inden den 1. maj 2004, skal føre bevis for, at størrelsen af det lager, som var i hans besiddelse på dette tidspunkt, svarer til størrelsen af det lager, som han sædvanligvis producerer, sælger eller på anden vis overdrager eller erhverver mod eller uden betaling.
4)
Forordning nr. 1972/2003 og forordning nr. 60/2004 er ikke til hinder for opkrævning af afgift af en erhvervsdrivendes overskudslager, selv om denne er i stand til at føre bevis for, at han ikke har opnået fordele ved afsætningen af dette lager efter den 1. maj 2004.
5)
Artikel 6, stk. 3, i forordning nr. 60/2004 kan ikke fortolkes således, at en forøgelse af en erhvervsdrivendes lagerkapacitet i det år, der går forud for tiltrædelsen, begrunder en nedsættelse i overskudslageret, uanset den senere udvikling i lagerindehaverens økonomiske aktivitet, forarbejdningsmængden og lagerets størrelse.
6)
Artikel 10 i forordning nr. 1972/2003 er ikke til hinder for gyldigheden af en afgiftsafgørelse, der modtages efter den 30. april 2007 af den for overskudslagrene afgiftspligtige erhvervsdrivende, såfremt det godtgøres, at den pågældende afgørelse blev truffet af de nationale myndigheder til og med denne dato.
(1) EUT C 64 af 8.3.2008.
Full & Egal Universal Law Academy