15.8.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 209/14
Domstolens kendelse (Anden Afdeling) af 12. juni 2008 — Confcooperative Friuli Venezia Giulia (sag C-23/07), Luigi Soini (sag C-23/07 og C-24/07), Azienda Agricola Vivai Pinat Mario & Figlio (sag C-23/07), Cantina Produttori Cormòns Soc.cons.arl (sag C-24/07) mod Ministero delle Politiche agricole, alimentari e forestali, Regione Friuli-Venezia Giulia (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Tribunale amministrativo regionale del Lazio — Italien)
(Forenede sager C-23/07 og C-24/07) (1)
(Landbrug - forordning (EF) nr. 1493/1999, (EF) nr. 753/2002 og (EF) nr. 1429/2004 - fælles markedsordning for vin - etikettering af vin - anvendelse af navne på druesorter eller synonymer herfor - anvendelse af den geografiske betegnelse »Tokaj« for vine med oprindelse i Ungarn - mulighed for at anvende druesortsbetegnelsen »Tocai friulano« eller »Tocai italico« som tilføjelse til den geografiske angivelse af visse vine med oprindelse i Italien - udelukket efter en overgangsperiode på 13 år, som udløb den 31. marts 2007 - gyldighed - retsgrundlag - artikel 34 EF - forbud mod forskelsbehandling - folkerettens principper vedrørende traktater - Ungarns tiltrædelse af Den Europæiske Union - TRIPs-aftalens artikel 22-24)
(2008/C 209/19)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale amministrativo regionale del Lazio
Parter i hovedsagerne
Sagsøgere: Confcooperative Friuli Venezia Giulia (sag C-23/07), Luigi Soini (sag C-23/07 og C-24/07), Azienda Agricola Vivai Pinat Mario & Figlio (sag C-23/07), Cantina Produttori Cormòns Soc.cons.arl (sag C-24/07)
Sagsøgte: Ministero delle Politiche agricole, alimentari e forestali, Regione Friuli-Venezia Giulia
Sagernes genstand
Anmodninger om præjudiciel afgørelse — Tribunale amministrativo regionale del Lazio — fortolkning af forordning nr. 1493/1999 og nr. 753/2002, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1429/2004 af 9. august 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 753/2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter (EUT L 263, s. 11) — fortolkning af artikel 34, stk. 2, EF — betegnelse for vine fremstillet i Ungarn og i Fællesskabet — fjernelse af betegnelsen »Tocai friulano« — forskelsbehandling af producenter og brugere af nævnte betegnelse i forhold til producenter og brugere af andre betegnelser
Konklusion
1)
Akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, skal fortolkes således, at i overensstemmelse med tiltrædelsesaktens artikel 2 udgør bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002 af 29. april 2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter en del af den fællesskabsret, som var gældende den 1. maj 2004, for så vidt som de medfører et forbud mod at anvende udtrykket »Tocai« ved betegnelse og præsentation af visse italienske kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder efter udløbet af overgangsperioden den 31. marts 2007, og disse bestemmelser fandt fortsat anvendelse efter denne dato, da de blev overtaget ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1429/2004 af 9. august 2004 om ændring af forordning nr. 753/2002.
2)
Artikel 53 i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin udgør tilstrækkelig hjemmel for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til at vedtage bestemmelserne i forordning nr. 753/2002, som forordning nr. 1429/2004 har overtaget, og som medfører et forbud mod at anvende udtrykket »Tocai« til betegnelse og præsentation af visse italienske kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder efter overgangsperiodens udløb den 31. marts 2007.
3)
Artikel 34, stk. 2, andet afsnit, EF er ikke til hinder for bestemmelserne i forordning nr. 753/2002, som forordning nr. 1429/2004 har overtaget, og som indebærer et forbud mod at anvende udtrykket »Tocai« til betegnelse og præsentation af visse italienske kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder efter overgangsperiodens udløb den 31. marts 2007.
4)
Artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 753/2002 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for de bestemmelser i forordning nr. 753/2002, som forordning nr. 1429/2004 har overtaget, og som medfører et forbud mod at anvende udtrykket »Tocai« til betegnelse og præsentation af visse italienske kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder efter overgangsperiodens udløb den 31. marts 2007.
5)
Artikel 50 i forordning nr. 1493/1999 skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for, at der ved anvendelsen af bestemmelserne i artikel 23 og 24 i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder, som er indeholdt i bilag 1 C til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO), som blev undertegnet i Marrakech den 15. april 1994 og godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguayrundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence, navnlig aftalens artikel 24, stk. 6, vedtages foranstaltninger som dem, der er indeholdt i forordning nr. 753/2002, som forordning nr. 1429/2004 har overtaget, og som medfører et forbud mod at anvende udtrykket »Tocai« til betegnelse og præsentation af visse italienske kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder efter overgangsperiodens udløb den 31. marts 2007.
(1) EUT C 82 af 14.4.2007.
Full & Egal Universal Law Academy