8.3.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 64/15
Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 10. december 2007 — Piotr Kawala mod Gmina Miasta Jaworzna (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy w Jaworznie — Republikken Polen)
(Sag C-134/07) (1)
(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - intern afgift, der er højere for varer, der er importeret fra en anden medlemsstat, end for en lignende vare, der købes i landet - artikel 90, stk. 1, EF - gebyr for den første indregistrering, der pålægges importerede brugte motorkøretøjer)
(2008/C 64/22)
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Sąd Rejonowy w Jaworznie
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Piotr Kawala
Sagsøgt: Gmina Miasta Jaworzna
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Sąd Rejonowy w Jaworznie — fortolkning af artikel 90 EF — gebyr for udstedelsen af en køretøjsattest ved den første indregistrering i medlemsstaten, og hvis beløb langt overstiger det gebyr, der opkræves for en kopi af køretøjsattesten — princippet om interne afgifters neutralitet under hensyn til konkurrencen mellem varer, som allerede befinder sig på det nationale marked, og indførte varer
Konklusion
Artikel 90, stk. 1, EF skal fortolkes således, at det er til hinder for et gebyr som det, der er fastsat i § 1, stk. 1, i ministeriet for infrastrukturs bekendtgørelse af 28. juli 2003 vedrørende størrelsen af gebyret for registreringsattest, der i praksis påhviler den første registrering af et brugt motorkøretøj, der importeres fra en anden medlemsstat, og ikke påhviler erhvervelsen i Polen af et brugt køretøj, i det omfang dette allerede er registreret i Polen.
(1) EUT C 95 af 28.4.2007.
Full & Egal Universal Law Academy