Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 27. september 2007 – Kommissionen mod Portugal
(sag C-5/07)
»Traktatbrud – direktiv 2003/109/EF – tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding – manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist«
Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 9)
Angående
Traktatbrud – manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (EUT 2004 L 16, s. 44).
Konklusion
1)
Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.
2)
Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy