Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 27. september 2007 – Kommissionen mod Frankrig
(sag C-9/07)
»Traktatbrud – direktiv 2002/74/EF – beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens – manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist«
1. Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 8)
2. Medlemsstater – forpligtelser – gennemførelse af direktiver – undladelse – begrundet i interne forhold – ikke tilladt (art. 226 EF) (jf. præmis 9)
Angående
Traktatbrud – manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv 80/987/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (EFT L 270, s. 10).
Konklusion
1)
Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv 80/987/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv.
2)
Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy