Domstolens dom (Femte Afdeling) af 31. januar 2008 – Kommissionen mod Spanien
(sag C-32/07)
»Traktatbrud – direktiv 2001/84/EF – ophavsret – følgeret for ophavsmanden til et originalkunstværk«
Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 10)
Angående
Traktatbrud – undladelse af inden for den fastsatte frist at vedtage alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/84/EF af 27. september 2001 om følgeret for ophavsmanden til et originalkunstværk (EFT L 272, s. 32).
Konklusion
Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/84/EF af 27. september 2001 om følgeret for ophavsmanden til et originalkunstværk, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.
Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy