Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 27. september 2007 – Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik
(sag C-117/07)
»Traktatbrud – direktiv 2005/28/EF – principper og detaljerede retningslinjer for god klinisk praksis i forbindelse med testpræparater til human brug – krav i forbindelse med tilladelse til fremstilling eller import af sådanne præparater – manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist«
Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 6)
Angående
Traktatbrud – manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af alle de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme Kommissionens direktiv 2005/28/EF af 8. april 2005 om principper og detaljerede retningslinjer for god klinisk praksis i forbindelse med testpræparater til human brug og om krav i forbindelse med tilladelse til fremstilling eller import af sådanne præparater (EUT L 91, s. 13).
Konklusion
1)
Den Tjekkiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 31, stk. 1, i Kommissionens direktiv 2005/28/EF af 8. april 2005 om principper og detaljerede retningslinjer for god klinisk praksis i forbindelse med testpræparater til human brug og om krav i forbindelse med tilladelse til fremstilling eller import af sådanne præparater, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.
2)
Den Tjekkiske Republik betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy