Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 31. januar 2008 – Kommissionen mod Grækenland
(sag C‑264/07)
»Traktatbrud – direktiv 2000/60/EF – beskyttelse og forvaltning af vandressourcer – manglende gennemførelse af de påkrævede analyser – undladelse af at forelægge de påkrævede sammenfattende rapporter«
Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 10)
Angående
Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 5, stk. 1, og artikel 15, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327, s. 1) – manglende forelæggelse af sammenfattende rapporter om de i henhold til artikel 5 krævede analyser vedrørende visse vandområdedistrikter – manglende gennemførelse af de analyser og vurderinger, der er omhandlet i direktivets artikel 5, stk. 1.
Konklusion
Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, idet den ikke for hvert vandområdedistrikt, der ligger inden for dens område, har foretaget en analyse af dets karakteristika, en vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand samt en økonomisk analyse af vandanvendelsen i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilag II og III til direktivet, og sine forpligtelser i henhold til direktivets artikel 15, stk. 2, idet den ikke har forelagt sammenfattende rapporter om de i henhold til artikel 5 krævede analyser.
Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy