Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 20. maj 2008 – Kommissionen mod Belgien
(Sag C-271/07)
»Traktatbrud – direktiv 96/61/EF – integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening – ufuldstændig og ukorrekt gennemførelse«
Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 13)
Angående
Traktatbrud – delvis manglende eller ukorrekt gennemførelse af artikel 2, stk. 2-7 og 9-11, artikel 3 og 5, artikel 6, stk. 1, artikel 8, artikel 9, stk. 3-6, artikel 10, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 1 og 2, artikel 14, artikel 17, stk. 2, og bilag I og IV i Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (EFT L 257, s. 26) – manglende forbindelse mellem gennemførelsesforanstaltningernes og direktivets materielle anvendelsesområde – de regionale myndigheders skønsmargin for vid hvad angår driftsgodkendelser og de omstændigheder, hvorunder de kan revurdere og/eller ajourføre godkendelsesvilkårene.
Konklusion
1)
Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, idet det kun har foretaget en delvis eller urigtig gennemførelse af direktivets artikel 2, stk. 2-7 og 9-11, artikel 3 og 5, artikel 6, stk. 1, artikel 8, artikel 9, stk. 3-6, artikel 10, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 1 og 2, artikel 14 samt bilag I og bilag IV.
2)
Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy