Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 10. juli 2008 – Kommissionen mod Portugal
(Sag C-307/07)
»Traktatbrud – direktiv 89/48/EØF – anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed – manglende anerkendelse af eksamensbeviser, der giver adgang til erhvervet som biomedicinsk farmaceut – manglende gennemførelse«
1. Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 20)
2. Fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – arbejdstagere – anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed – anvendelsesområde for direktiv 89/48 (Rådets direktiv 89/48) (jf. præmis 18 og 22 samt konkl.)
Angående
Traktatbrud – manglende gennemførelse af Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed (EFT L 19, s. 16) hvad angår erhvervet som farmaceut specialiseret i kliniske analyser.
Konklusion
1)
Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/19/EF af 14. maj 2001, idet den, hvad angår erhvervet som farmaceut specialiseret i medicinsk biologi, har undladt at træffe de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre direktivet.
2)
Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy