Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 17. juli 2008 – Kommissionen mod Østrig
(Sag C‑311/07)
»Traktatbrud – direktiv 89/105/EØF – inddragelse af lægemidler til mennesker under de nationale sygesikringsordninger – artikel 6, nr. 1 – liste over lægemidler, der er omfattet af den nationale sygesikringsordning, der opstiller tre kategorier med forskellige forudsætninger for refusion – frist for at træffe afgørelse vedrørende en ansøgning om optagelse af et lægemiddel i de kategorier på listen, som medfører de mest fordelagtige forudsætninger for refusion«
1. Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 26)
2. Tilnærmelse af lovgivningerne – farmaceutiske produkter – direktiv 89/105 – lægemidler til mennesker – ansøgning om optagelse af et lægemiddel på listen over lægemidler, der er omfattet af den nationale sygesikringsordning (Rådets direktiv 89/105, art. 6, nr. 1, stk. 1) (jf. præmis 33-39)
Angående
Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 6, nr. 1, i Rådets direktiv 89/105/EØF af 21. december 1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger (EFT L 40, s. 8) – national ordning inden for social sikring, der etablerer en liste over lægemidler, der er omfattet af den statslige sygesikringsordning bestående af tre kategorier med forskellige forudsætninger for refusion – manglende fastsættelse af frist i henhold til artikel 6, nr. 1, i direktiv 89/105/EØF, for at træffe afgørelse vedrørende optagelse af lægemidler i en mere fordelagtig kategori.
Konklusion
1)
Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, nr. 1 i Rådets direktiv 89/105/EØF af 21. december 1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger, idet den ikke i overensstemmelse med denne bestemmelse har fastsat en frist for at træffe afgørelser vedrørende ansøgninger om optagelse af lægemidler i det gule eller grønne afsnit i det refusionskodeks, der er fastsat i lov om social sikring (Allgemeines Sozialversicherungsgesetz), som ændret ved lov af 2003 om ændring af den sociale sikring (Sozialversicherungs-Änderungsgesetz 2003).
2)
Republikken Østrig betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy