Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 5. juni 2008 – Kommissionen mod Tyskland
(Sag C-395/07)
»Traktatbrud – direktiv 2004/48/EF – håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder – manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist«
1. Medlemsstater – forpligtelser – gennemførelse af direktiver – undladelse – begrundet i interne forhold – ikke tilladt (art. 226 EF) (jf. præmis 7)
2. Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 8)
Angående
Traktatbrud – manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EUT L 157, s. 45, som berigtiget i EUT L 195, s. 16).
Konklusion
1)
Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv.
2)
Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy