Domstolens dom (Anden Afdeling) af 11. december 2008 –
Kommissionen mod Spanien
(Sag C-480/07)
»Traktatbrud – direktiv 2000/59/EF – modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe – manglende udarbejdelse, gennemførelse eller godkendelse af planer for affaldsmodtagelse og -håndtering for alle havne«
1. Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 16)
2. Miljø – affald – direktiv 2000/59 – driftsaffald og lastrester fra skibe (art. 249 EF; Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2000/59, art. 5, stk. 1) (jf. præmis 17 og 21-23)
Angående
Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 5, stk. 1, og artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe (EFT L 332, s. 81) – manglende udarbejdelse og/eller gennemførelse af planer for affaldsmodtagelse og ‑håndtering for alle havne, der er underlagt »Comunidades Autónomas’« jurisdiktion.
Konklusion
1)
Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 1, og artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe, idet det ikke for alle spanske havne har udarbejdet, gennemført og godkendt planer for affaldsmodtagelse og ‑håndtering.
2)
Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy