Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 25. juli 2008 – Kommissionen mod Slovakiet
(Sag C-493/07)
»Traktatbrud – direktiv 2002/22/EF – artikel 26, stk. 3 – elektronisk kommunikation – net og tjenester – fælles europæiske alarmnummer – manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist«
Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (Art. 226 EF) (jf. præmis 11)
Angående
Traktatbrud – manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme artikel 26, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og tjenester (»forsyningspligtdirektivet«) (EFT L 108, s. 51).
Konklusion
1)
Den Slovakiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 26, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet), idet den ikke har sikret, at virksomheder, der driver offentlige telefonnet, for samtlige opkald til det fælles europæiske alarmnummer »112« og i det omfang, det er teknisk muligt, stiller en lokaliseringsfacilitet til rådighed for de instanser, der varetager nødsituationer.
2)
Den Slovakiske Republik betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy