Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 26. marts 2009 –
Kommissionen mod Grækenland
(Sag C-559/07)
»Traktatbrud – socialpolitik – artikel 141 EF – lige løn til mænd og kvinder – national pensionsordning for civile og militære tjenestemænd – forskelsbehandling med hensyn til pensionsalder og foreskrevet mindsteanciennitet – begrundelse – foreligger ikke«
1. Socialpolitik – mandlige og kvindelige arbejdstagere – ligeløn – artikel 141 EF – virkninger af en dom fra Domstolen, der konstaterer en forskelsbehandling (art. 141 EF) (jf. præmis 26)
2. Socialpolitik – mandlige og kvindelige arbejdstagere – ligeløn – løn – begreb – pensionsordning for tjenestemænd (art. 141 EF) (jf. præmis 42, 44, 46, 47, 49, 50, 55 og 60)
3. Socialpolitik – mandlige og kvindelige arbejdstagere – ligeløn – pensionsordning for tjenestemænd (art. 141 EF) (jf. præmis 62 og 66-68)
Angående
Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 141 EF – tilsidesættelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder – national pensionsordning for civile og militære tjenestemænd, der fastsætter en pensionsalder, der er forskellig for de to køn.
Konklusion
1)
Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 141 EF, idet den har opretholdt bestemmelser, der fastsætter forskelle for mænd og kvinder med hensyn til pensionsalder og foreskrevet mindsteanciennitet i henhold til den græske lov om pensioner for civile og militære tjenestemænd, indført ved præsidentdekret nr. 166/2000 af 3. juli 2000 i den affattelse, der finder anvendelse i denne sag.
2)
Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy