9.2.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 37/10
Sag anlagt den 23. november 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene
(Sag C-521/07)
(2008/C 37/12)
Processprog: nederlandsk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. van Nuffel og R. Lyal, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kongeriget Nederlandene
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EØS-aftalens artikel 40, idet det ikke indrømmer skattefritagelse for udbytte udbetalt til selskaber, der er etableret i Norge og Island, på samme vilkår som udbytte udbetalt til nederlandske selskaber.
—
Kongeriget Nederlandene tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
I henhold til nederlandsk skattelovgivning betales der ikke skat på udbytte, når et nederlandsk selskab udbetaler udbytte til et andet selskab i Nederlandene, som ejer mindst 5 % af aktierne i det selskab, der udbetaler udbyttet. Der skal derimod betales skat, når det udbyttemodtagende selskab er etableret i Norge eller Island, medmindre selskabet ejer mindst 25 % (Norge) eller 10 % (Island) af aktierne i det udbyttebetalende nederlandske selskab.
Kommissionen mener, at den nederlandske skattelovgivning dermed medfører forskelsbehandling af selskaber i Norge eller Island i forhold til selskaber i Nederlandene. Dette udgør en hindring for de frie kapitalbevægelser mellem Nederlandene, Norge og Island, som er i strid med artikel 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1) (»EØS-aftalen«) om den frie bevægelighed for kapital, som i det væsentlige gentager artikel 56 EF. Norske og islandske selskaber, som ejer en del af et nederlandsk selskab, befinder sig nemlig i en situation, der objektivt set ligner den, som et nederlandsk selskab med et lignende ejerskab befinder sig i. Den nederlandske lovgivning kan ikke begrundes, for selv om medlemsstaterne har ret til at træffe foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at undgå misbrug, skal disse stå i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, hvilket ikke er tilfældet her.
(1) EFT L 1 af 3.1.1994.
Full & Egal Universal Law Academy