9.2.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 37/14
Sag anlagt den 29. november 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik
(Sag C-530/07)
(2008/C 37/18)
Processprog: portugisisk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved S. Pardo Quintillán og G. Braga da Cruz, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Portugisiske Republik
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 og 4 i Rådets direktiv 91/271/EØF (1) af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand, idet
a)
den ikke i henhold til direktivets artikel 3 har forsynet byområderne Angra do Heroísmo, Bacia do Rio Uima (Fiães de S. Jorge), Costa de Aveiro, Covilhã, Espinho/Feira, Fátima, Ponta Delgada, Ponte de Lima, Póvoa de Varzim/Vila do Conde, Santa Cita, Vila Real de Santo António, Viana do Castelo — Cidade og Vila Real med kloaknet til opsamling af byspildevand, og
b)
idet den ikke i henhold til direktivets artikel 4 har underkastet byspildevand fra byområderne Alto Nabão, Alverca, Bacia do Rio Uima (Fiães de S. Jorge), Carvoeiro, Costa da Caparica/Trafaria, Costa de Aveiro, Costa Oeste, Covilhã, Espinho/Feira, Fátima, Fundão/Alcaria, Lisboa, Matosinhos, Milfontes, Moledo/Âncora/Afife, Nazaré/Famalicão, Pedrógão Grande, Ponta delgada, Ponte de Lima, Póvoa de Varzim/Vila do Conde, Santa Cita, Vila Nova de Gaia/Douro Nordeste, Vila Real de Santo António, Viana do Castelo — Cidade, Vila Franca de Xira og Vila Real sekundær rensning eller en tilsvarende rensning.
—
Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Medlemsstaterne skulle senest den 31. december 2000 sikre, at alle byområder med over 15 000 personækvivalenter (PE), og senest den 31. december 2005 for byområder med mellem 2 000 og 15 000 PE, blev forsynet med kloaknet til opsamling af byspildevand.
Direktivets artikel 4 bestemmer følgende:
»1. Medlemsstaterne skal sikre, at byspildevand, der tilledes kloaknet, før udledningen underkastes sekundær rensning eller en tilsvarende rensning efter følgende plan:
—
senest den 31. december 2000 for så vidt angår samtlige udledninger fra byområder med over 15 000 PE;
—
senest den 31. december 2005 for så vidt angår samtlige udledninger fra byområder med mellem 10 000 og 15 000 PE;
—
senest den 31. december 2005 for så vidt angår udledninger til ferskvand og flodmundinger fra byområder med mellem 2 000 og 10 000 PE.
[…]«.
(1) EFT L 135, s. 40.
Full & Egal Universal Law Academy