8.3.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 64/20
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tallinna Halduskohus (Republikken Estland) den 18. december 2007 — Balbiino AS mod Põllumajandusministeerium og Maksu- ja Tolliameti Põhja maksu- ja tollikeskus
(Sag C-560/07)
(2008/C 64/31)
Processprog: estisk
Den forelæggende ret
Tallinna Halduskohus
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Balbiino AS
Sagsøgt: Põllumajandusministeerium og Maksu- ja Tolliameti Põhja maksu- ja tollikeskus
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er EU-retten, navnlig artikel 6, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 60/2004 (1), sammenholdt med betragtning 3 til Kommissionens forordning (EF) nr. 832/2005 (2), og artikel 4, stk. 1 og 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1972/2003 (3) til hinder for, at størrelsen af en markedsaktørs overskudslager fastsættes således, at det gennemsnitlige lager pr. 1. maj i de sidste — højest — fire aktivitetsår, som går forud for 1. maj 2004, multipliceret med 1,2 (som overførselslager) automatisk fratrækkes overskudslageret?
I bekræftende fald ville det da forholde sig anderledes, såfremt størrelsen af overførselslagret og overskudslagret kunne fastsættes under hensyntagen til en vækst i markedsaktørens produktions-, forarbejdnings- eller salgsmængde, den tid det tager landbrugsprodukter at modne færdig, tidspunktet, hvor lagrene blev opbygget, eller andre forhold, som er uafhængige af markedsaktøren?
2)
Er det i overensstemmelse med EU-rettens formål, navnlig Kommissionens forordning (EF) nr. 1972/2003, at hele det lager af landbrugsprodukter, som var i markedsaktørens besiddelse pr. 1. maj 2004, anses for markedsaktørens overskudslager?
3)
Såfremt markedsaktøren begyndte at drive virksomhed med handel med de pågældende landbrugsprodukter mindre end ét år inden 1. maj 2004, er EU-retten, navnlig artikel 6 i Kommissionens forordning (EF) nr. 60/2004, da til hinder for, at den pågældende markedsaktør selv skal bevise, at størrelsen af det lager af landbrugsprodukter, som var i hans besiddelse den 1. maj 2004, svarer til det lager af landbrugsprodukter, som han sædvanligvis producerer, sælger, eller på anden vis overdrager eller erhverver mod eller uden betaling?
I bekræftende fald ville det da forholde sig anderledes, såfremt forvaltningsorganet uanset markedsaktørens bevispligt er forpligtet til at lægge markedsaktørens erklæring vedrørende landbrugsprodukterne til grund ved fastsættelsen af markedsaktørens overførselslager og overskudslager, idet der tages hensyn til den vækst i markedsaktørens produktions-, forarbejdnings- eller salgsmængde, der har fundet sted efter 1. maj 2004?
4)
Er opkrævningen af afgift på overskudslagre i overensstemmelse med formålet i Kommissionens forordning (EF) nr. 1972/2003 og Kommissionens forordning (EF) nr. 60/2004, såfremt det fastslås, at markedsaktøren havde et overskudslager den 1. maj 2004, men han godtgør, at han ved afsætningen af overskudlageret efter 1. maj 2004 ikke har opnået konkrete fordele i form af en prisforskel?
5)
Kan artikel 6, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 60/2004, hvorefter der ved fastsættelsen af mængden af sukker, isoglucose og fruktose bl.a. tages hensyn til lagerfaciliteternes kapacitet, fortolkes således, at såfremt en markedsaktørs lagerfaciliteters kapacitet er blevet øget i løbet af det år, der går forud for tiltrædelsen, giver dette grundlag for en nedsættelse af det overskudslager af landbrugsprodukter, som var i en markedsaktørs besiddelse pr. 1. maj 2004, uanset dennes erhvervsaktivitet, forarbejdningsmængde og størrelsen af lagrene af landbrugsprodukter i de aktivitetsår, der går forud for 1. maj 2004, og i de to år, der følger efter 1. maj 2004?
6)
Er artikel 10 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1972/2003 til hinder for, at der med en afgiftsafgørelse opkræves afgift på overskudslagre af en markedsaktør, såfremt afgiftsafgørelsen blev truffet i forordningens anvendelsesperiode, den 30. april 2007, men i henhold til national ret først er blevet retskraftig i forhold til markedsaktøren efter udløbet af kommissionsforordningens anvendelsesperiode, og der ikke i national ret ikke gælder en frist for opkrævning af afgift på overskudslagre?
(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 60/2004 af 14.1.2004 om overgangsforanstaltninger for sukker som følge af Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse, EUT L 9, s. 8.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 832/2005 af 31.5.2005 om bestemmelse af overskudsmængderne af sukker, isoglucose og fruktose for Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet, EUT L 138, s. 3.
(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 1972/2003 af 10.11.2003 om overgangsforanstaltninger for samhandelen med landbrugsprodukter som følge af Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse, EUT L 293, s. 3.
Full & Egal Universal Law Academy