Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 16. januar 2008 – Molinari m.fl. mod Agenzia delle Entrate – Ufficio di Latina
(forenede sager C‑128/07 – C-131/07)
»Direktiv 76/207/EØF – ligebehandling af mænd og kvinder – fratrædelsesgodtgørelse – skattefordel, som tildeles arbejdstagere fra en alder, der er forskellig for mænd og kvinder«
1. Medlemsstater – forpligtelser – gennemførelse af fællesskabsretten – en national lovgivnings uforenelighed med fællesskabsretten, som følger af en dom i en præjudiciel sag (art. 10 EF; Rådets direktiv 76/207 og 79/7) (jf. præmis 22-24 og domskonkl. 1)
2. Socialpolitik – ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring – direktiv 79/7 [Rådets direktiv 79/7, art. 7, stk. 1, litra a)] (jf. præmis 26 og 27 samt domskonkl. 2)
Angående
Anmodning om præjudiciel afgørelse – Commissione tributaria provinciale di Latina – fortolkning af Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (EFT L 39, s. 40) og af Rådets direktiv 79/7/EØF om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring (EFT L 6, s. 24) – fortolkning og rækkevidde af dommen i sag C-207/04, Vergani – anvendelse af en nedsat skattesats på beløb ved arbejdsophør for at give arbejdstagere af en vis alder en tilskyndelse til fratrædelse – skattefordel, som tildeles arbejdstagere fra en alder, der er forskellig for mænd og kvinder.
Konklusion
Efter afsigelsen af dommen af 21. juli 2005, Vergani (sag C-207/04), hvoraf følger, at en national lovgivning er uforenelig med fællesskabsretten, påhviler det den pågældende medlemsstats myndigheder at træffe de almindelige eller særlige foranstaltninger, der er egnede til på deres område at sikre overholdelsen af fællesskabsretten, idet myndighederne bevarer retten til at vælge, hvilke foranstaltninger der skal træffes, således at national ret så hurtigt som muligt bringes i overensstemmelse med fællesskabsretten, og at borgernes rettigheder i henhold til fællesskabsretten gennemføres fuldt ud. Konstateres det, at der i strid med fællesskabsretten foreligger forskelsbehandling, har den nationale ret pligt til, så længe der ikke er vedtaget foranstaltninger, som genindfører ligebehandlingen, at tilsidesætte enhver national bestemmelse, der er diskriminerende, uden at den behøver at anmode om eller afvente, at bestemmelsen forinden ophæves af lovgiver, og den har pligt til at anvende de samme regler på den gruppe, der forskelsbehandles, som de, der gælder for personerne i den anden kategori.
Undtagelsen i artikel 7, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring finder ikke anvendelse på en skattemæssig foranstaltning som den, der er fastsat i artikel 17, stk. 4a, i dekret nr. 917 fra republikkens præsident af 22. december 1986, som ændret ved lovdekret nr. 314 af 2. september 1997.
Full & Egal Universal Law Academy