Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 15. februar 2008 – Brinkmann mod KHIM
(sag C-243/07 P)
»Appel – EF-varemærker – artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 – risiko for forveksling – ordmærket »terranus« – afslag på registrering«
Appel – søgsmålsgrunde – urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder og beviselementerne – afvisning – Domstolens kontrol af vurderingen af de faktiske omstændigheder og beviselementerne (art. 225, stk. 1, EF; statutten for Domstolen, art. 58, nr. 1) (jf. præmis 34)
Angående
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 22. marts 2007, Brinkmann mod KHIM (sag T-322/05), hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i et annullationssøgsmål indledt af ansøgeren om EF-ordmærket »TERRANUS« for varer i klasse 36 til prøvelse af afgørelse R 1145/2004-1 truffet den 10. juni 2005 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret vedrørende afslag på en klage over Indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved denne afslog at registrere det nævnte varemærke i en indsigelsessag rejst af indehaveren af EF-figurmærket og det nationale figurmærke »TERRA« for varer i klasse 36 – risiko for forveksling mellem de to varemærker.
Konklusion
Appellen forkastes.
Carsten Brinkmann betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy