Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 5. maj 2008 – Hospital Consulting m.fl. mod Esaote m.fl.
(Sag C-386/07)
»Procesreglementet – artikel 92, stk. 1, og artikel 104, stk. 3 – fællesskabsretlige konkurrenceregler – nationale ordninger vedrørende salærtariffen for advokater – fastsættelse af minimumssalærer – delvis afvisning – spørgsmål, som kan besvares i medfør af retspraksis fra Domstolen«
1. Konkurrence – fællesskabsregler – medlemsstaternes forpligtelser – bestemmelser med det formål at forstærke virkningerne af allerede bestående aftaler – begreb (art. 10 EF, 81 EF og 82 EF) (jf. præmis 18-27, konkl. 1)
2. Præjudicielle spørgsmål – formaliteten – spørgsmål forelagt uden tilstrækkelige præciseringer med hensyn til den faktiske og juridiske sammenhæng – spørgsmål forelagt i en sammenhæng, der udelukker et hensigtsmæssigt svar – åbenbart afvisningsgrundlag (art. 234 EF) (jf. præmis 29-35, konkl. 2)
Angående
Anmodning om præjudiciel afgørelse – Consiglio di Stato – fortolkning af artikel 10 EF og artikel 81, stk. 1, EF og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået (EFT L 77, s. 36) – en national faglig organisations fastsættelse af obligatoriske tariffer for advokatydelser, som er underlagt ministeriel godkendelse – national lovgivning, som forbyder retter i forbindelse med retsafgørelser om sagsomkostninger at fravige de fastsatte minimumssalærer.
Konklusion
1)
Artikel 10 EF og 81 EF er ikke til hinder for en national lovgivning, som i princippet forbyder en fravigelse af de ved ministerielt dekret godkendte minimumssalærer på grundlag af et forslag udarbejdet af en advokatorganisation såsom Consiglio nazionale forense, og som også forbyder retten i forbindelse med en afgørelse om de sagsomkostninger, som den tabende part skal betale den vindende part, at fravige de nævnte minimumssalærer.
2)
Det tredje spørgsmål forelagt af Consiglio di Stato ved afgørelse af 13. januar 2006 kan ikke antages til realitetsbehandling.
Full & Egal Universal Law Academy