Domstolens kendelse (Første Afdeling) af 11. september 2008 – Coats Holdings og Coats mod Kommissionen
(Sag C‑468/07 P)
»Appel – procesreglementets artikel 119 – konkurrence – aftaler – bøde – påstand om nedsættelse af det af Retten fastsatte bødebeløb«
1. Appel – Domstolens kompetence – anfægtelse ud fra rimelighedshensyn af Rettens vurdering af størrelsen af en bøde, der er blevet pålagt en virksomhed – ikke omfattet (art. 81 EF; statutten for Domstolen, art. 56; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23) (jf. præmis 23 og 24)
2. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – retlige rammer – retningslinjer for beregningen af bøder for overtrædelse af konkurrencereglerne – omfattet (Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03) (jf. præmis 28)
Angående
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 12. september 2007, Coats Holdings og Coats mod Kommissionen (sag T-36/05), hvorved Retten delvist annullerede Kommissionens beslutning K(2004) 4221 endelig udg. af 26. oktober 2004 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] (sag COMP/F-1/38.338 – PO/Needles) vedrørende aftaler om opdeling af markedet for syartikler og det geografiske marked og fastsatte den bøde, der var blevet pålagt sagsøgeren, til 20 mio. EUR – påstand om nedsættelse af bøden.
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Coats Holdings Ltd og J & P Coats Ltd betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy