DOMSTOLENS KENDELSE (Femte Afdeling)
28. november 2008
Sag C-525/07 P
Philippe Combescot
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
»Appel – tjenestemænd – karriereudviklingsrapport – bistandspligt – psykisk chikane – erstatning for skade – åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet«
Angående: Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 12. september 2007, Combescot mod Kommissionen (sag T-249/04), hvorved Retten frifandt Kommissionen i sagen med påstand dels om anerkendelse af, at appellantens overordnede havde udvist retsstridig adfærd, at appellanten havde ret til bistand og annullation af appellantens karriereudviklingsrapport for perioden fra den 1. juli 2001 til den 31. december 2002, dels om betaling af erstatning for den skade, som var blevet påført appellanten.
Konklusion: Appellen forkastes. P. Combescot betaler appelsagens omkostninger.
Sammendrag
1. Appel – anbringender – formaliteten
[Art. 225 EF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 112, stk. 1, litra c)]
2. Appel – anbringender – urigtig vurdering af fakta – afvisning – Domstolens prøvelse af bedømmelsen af beviserne – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt
(Art. 225 EF; statutten for Domstolen, art. 58)
3. Appel – anbringender – anbringender og argumenter, som blot gentager det for Retten påberåbte – afvisning
[Art. 225 EF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 112, stk. 1, litra c)]
4. Appel – anbringender – utilstrækkelig eller selvmodsigende begrundelse
(Art. 225EF; statutten for Domstolen, art. 58)
Full & Egal Universal Law Academy