DOMSTOLENS KENDELSE (Femte Afdeling)
28. november 2008
Sag C-526/07 P
Philippe Combescot
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
»Appel – tjenestemænd – udnævnelse af en chef for Kommissionens delegation i Colombia – udelukkelse fra deltagelse i udvælgelsesprøve – påstand om erstatning for skade – fastlæggelse af rækkevidden af erstatningen – åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet«
Angående: Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 12. september 2007, Combescot mod Kommissionen (sag T-250/04), hvorved Retten alene anerkendte en ikke-økonomisk skade og derfor frifandt Kommissionen for påstandene dels om anerkendelse af, at afgørelsen om at udelukke appellanten fra at deltage i udvælgelsesprøven til udnævnelse af en chef for Kommissionens delegation i Colombia var retsstridig, annullation af nævnte udvælgelsesprøve og annullation af afgørelsen om besættelse af den nævnte stilling, dels om betaling af erstatning for den skade, som appellanten hævdede at være blevet påført.
Konklusion: Appellen forkastes. P. Combescot betaler appelsagens omkostninger.
Sammendrag
1. Appel – anbringender – urigtig vurdering af fakta – afvisning – Domstolens prøvelse af bedømmelsen af beviserne – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt
(Art. 225 EF; statutten for Domstolen, art. 58)
2. Appel – anbringender – utilstrækkelig begrundelse
Full & Egal Universal Law Academy