30.1.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 24/70
Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 29. september 2009 — O mod Kommissionen
(Forenede sager F-69/07 og F-60/08) (1)
(Personalesag - kontraktansatte - artikel 88 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte - sikkerhed i ansættelsen - artikel 100 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte - lægeligt forbehold - artikel 39 EF - arbejdskraftens frie bevægelighed)
2010/C 24/127
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: O (Bruxelles, Belgien) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Martin og L. Lozano Palacios, som befuldmægtigede)
Intervenient: Rådet for Den Europæiske Union (i sag F-69/07 først ved I. Šulce og M. Simm, som befuldmægtigede, og i sag F-60/08 først ved I. Šulce og K. Zieleśkiewicz, som befuldmægtigede, derefter, i de to ovennævnte sager, K. Zieleśkiewicz og M. Bauer, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Sag F-69/07: Annullation af Kommissionens afgørelser, hvorved sagsøgerens arbejdsvilkår som kontraktansat fastlægges, for så vidt som det deri dels fastsættes, at forbeholdet i artikel 100 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte og forbeholdet i artikel 1, i bilag VIII til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber skal finde anvendelse, dels bestemmes, at kontraktens længde begrænses til perioden mellem den 16. september 2006 og den 15. september 2009.
Sag F-60/08: Annullation af Kommissionens afgørelse om efter udtalelse fra invaliditetsudvalget at anvende forbeholdet i artikel 100 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.
Konklusion
1)
Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers afgørelse af 14. september 2006 annulleres, for så vidt som sagsøgeren derved pålægges et lægeligt forbehold.
2)
I øvrigt frifindes Kommissionen i sag F-69/07, O mod Kommissionen.
3)
Sag F-60/08, O mod Kommissionen, afvises.
4)
I sag F-69/07 bærer Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber sine egne omkostninger og betaler halvdelen af sagsøgerens omkostninger.
5)
Sagsøgeren bærer halvdelen af sine omkostninger i sag F-69/07 og bærer sine egne og betaler Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers omkostninger i sag F-60/08.
6)
Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger i de to sager.
(1) Sag F-69/07: EUT C 235 af 6.10.2007, s. 29.
Sag F-60/08: EUT C 223 af 30.8.2008, s. 63.
Full & Egal Universal Law Academy