14.4.2007
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 82/57
Sag anlagt den 27. februar 2007 — Caló mod Kommissionen
(Sag F-14/07)
(2007/C 82/120)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Giuseppe Caló (Luxembourg, Luxembourg) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
—
Annullation af afgørelsen om ikke at imødekomme sagsøgerens ansøgning til stillingen som direktør for Direktoratet »Erhvervsstatistikker «i De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor.
—
Annullation af afgørelsen om at udnævnte X til nævnte stilling.
—
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagsøgeren en symbolsk erstatning på 1 EUR for tjenstlig fejl.
—
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren, som er tjenestemand ved Kommissionen, har ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans anfægtet dels afgørelsen om at forflytte ham til en stilling som ledende konsulent i det generaldirektorat, hvor han er placeret (1), dels afgørelsen om at ikke at imødekomme hans ansøgning til en stilling som direktør i samme generaldirektorat (2), og ved Retten for EU-personalesager anfægtet de afgørelser, som blev truffet i forbindelse med omstruktureringen af GD Eurostat, om ikke at imødekomme hans ansøgning til en stilling som direktør (3). Sagsøgeren har med nuværende søgsmål anfægtet afgørelsen om ikke at imødekomme hans ansøgning til en anden direktørstilling i samme generaldirektorat og om at udnævnte en anden ansøger i stillingen.
Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet bl.a. anført, at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn, samt at der er sket tilsidesættelse af: i) vedtægtens artikel 7, 29 og 45; ii) reglerne om bedømmelse, udvælgelse og udnævnelse af ledende tjenestemænd ved Kommissionen, som fastsat i en meddelelse af 22. november 2000; iii) reglerne om bedømmelse af ledende tjenestemænd i lønklasse A1 og A2, som fastsat i en meddelelse af 10. marts 2004; iv) stillingsopslag KOM/2006/164.
(1) Sag T-118/04 (EFT C 118 af 30.4.2004, s. 47).
(2) Sag T-134/04 (EFT C 146 af 29.5.2004, s. 6).
(3) Sag T-79/06 (EFT C 237 af 30.9.2006, s. 17).
Full & Egal Universal Law Academy