29.3.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 79/36
Sag anlagt den 17. december 2007 — Hristova mod Kommissionen
(Sag F-50/07)
(2008/C 79/68)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Valentina Hristova (Pavlikeni, Bulgarien) (ved lawyer Georgi Kerelov)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Afgørelse truffet af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AST/14/06 den 3. april 2007 om ikke at give Valentina Hristova adgang til prøverne og om ikke at bedømme hendes praktiske prøve, da hendes erhvervsuddannelse ikke ligger inden for et område, der er relevant i forhold til de arbejdsopgaver, der er beskrevet i meddelelsen om udvælgelsesprøven, og da hun ikke har haft tre års erhvervserfaring på fuld tid inden for det relevante område, efter at hun afsluttede sin erhvervsuddannelse, annulleres.
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AST/14/06 den 3. april 2007 om ikke at give sagsøgeren adgang til prøverne annulleres.
—
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagsøgeren en erstatning, der efter billighed bør fastsættes til 28 718 EUR (svarende til ét års løn), for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, sagsøgeren har lidt som følge af udvælgelseskomitéens ulovlige afgørelse, med tillæg af renter fra den dato, hvor sagen blev anlagt.
—
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy