6.10.2007
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 235/32
Sag anlagt den 6. august 2007 — Dittert mod Kommissionen
(Sag F-82/07)
(2007/C 235/59)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Daniel Dittert (Luxembourg, Luxembourg) (ved avocats B. Cortese og C. Cortese)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
—
Annullation af Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers afgørelse om at forfremme sagsøgeren til lønklasse AD 9 og ikke til lønklasse AD 10 i forfremmelsesåret 2006, som stadfæstet ved Kommissionens skrivelse af 23. april 2007, hvorved sagsøgerens klage nr. R/132/07 blev afslået.
—
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren, der er fastansat tjenestemand ved Kommissionen, og som blev forfremmet til den tidligere lønklasse A 7 med virkning fra den 1. april 2002, var den 30. april 2004 forfremmelsesværdig til lønklasse A 6. Den 1. maj 2004 ændrede ansættelsesmyndigheden lønklasse A 7 i sagsøgerens personlige aktmappe til den nye lønklasse A*8, idet den som begrundelse herfor anførte »karrierereform af 1. maj 2004«. Lønklasse A*8 blev efterfølgende omdøbt til AD 8 med virkning fra den 1. maj 2006.
Sagsøgeren har gjort gældende, at både de tjenestemænd, der blev forfremmet i 2004 og dem, der blev forfremmet i 2005 og 2006, fra den tidligere lønklasse A 7, blev det, efter at ændringerne i vedtægten trådte i kraft, nogle blev forfremmet til lønklasse A*10/AD 10, mens andre, herunder sagsøgeren, blev forfremmet til lønklasse A*9/AD 9. Sagsøgeren har gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og af retten til en karriere.
Full & Egal Universal Law Academy