30.7.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 226/23
Rettens dom af 16. juni 2011 — Heineken Nederland mod Kommissionen
(Sag T-240/07) (1)
(Konkurrence - aftaler - det nederlandske ølmarked - beslutning, hvori der fastslås en overtrædelse af artikel 81 EF - bevis for overtrædelse - aktindsigt - bøder - ligebehandlingsprincippet - rimelig frist)
2011/C 226/46
Processprog: nederlandsk
Parter
Sagsøgere: Heineken Nederland BV (Zoeterwoude, Nederlandene) og Heineken NV (Amsterdam, Nederlandene) (ved advokaterne T. Ottervanger og M. de Jong)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved A. Bouquet, S. Noë og A. Nijenhuis, derefter ved A. Bouquet og S. Noë, som befuldmægtigede, bistået af advokat M. Slotboom)
Sagens genstand
Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2007) 1697 af 18. april 2007 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] (sag COMP/B/37.766 — det nederlandske ølmarked), og subsidiært nedsættelse af den bøde, der er pålagt sagsøgerne.
Konklusion
1)
Artikel 1 i Kommissionens beslutning K(2007) 1697 af 18. april 2007 om en procedure i henhold til artikel 81 (EF) (sag COMP/B/37.766 — det nederlandske ølmarked), annulleres for så vidt som Europa-Kommissionen heri har konstateret, at Heineken NV og Heineken Nederland BV har begået en overtrædelse ved lejlighedsvis at samordne andre forretningsmæssige betingelser end prisen, som tilbydes den enkelte forbruger i horeca-sektoren i Nederlandene.
2)
Bøden, som Heineken og Heineken Nederland er pålagt solidarisk i henhold til artikel 3, litra a), i beslutning K(2007) 1697, fastsættes til 197 985 937,5 EUR.
3)
I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.
4)
Heineken og Heineken Nederland bærer to tredjedele af deres egne omkostninger og betaler to tredjedele af Europa-Kommissionens omkostninger.
5)
Europa-Kommissionen bærer en tredjedel af sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af Heineken og Heineken Nederlands omkostninger.
(1) EUT C 211 af 8.9.2007.
Full & Egal Universal Law Academy