27.2.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 51/30
Dom afsagt af Retten den 20. januar 2010 — Sungro m.fl. mod Rådet og Kommissionen
(Forenede sager T-252/07, T-271/07 og T-272/07) (1)
(Ansvar uden for kontraktforhold - fælles landbrugspolitik - ændring af støtteordningen for bomuld - afsnit IV, kapitel 10a, i forordning (EF) nr. 1782/2003, indføjet ved artikel 1, nr. 20), i forordning (EF) nr. 864/2004 - annullation af de pågældende bestemmelser ved en dom afsagt af Domstolen - årsagsforbindelse)
2010/C 51/58
Processprog: spansk
Parter
Sagsøgere: Sungro SA (Córdoba, Spanien) (sag T-252/07), Eurosemillas SA (Córdoba) (sag T-271/07) og Surcotton SA (Córdoba) (sag T-272/07) (ved avocat L. Ortiz Blanco)
Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Moore, A. De Gregorio Merino og A. Westerhof Löfflerova, som befuldmægtigede) og Europa-Kommissionen (ved L. Parpala og F. Jimeno Fernández, som befuldmægtigede, bistået af avocats E. Díaz-Bastien Lopez, L. Divar Bilbao og J. Magdalena Anda)
Sagens genstand
Påstande om erstatning i henhold til artikel 235 EF og artikel 288, stk. 2, EF for det tab, som sagsøgerne angiveligt har lidt som følge af vedtagelsen og anvendelsen i produktionsåret 2006/07 af afsnit IV, kapitel 10a, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EUT L 270, s. 1), indføjet ved artikel 1, nr. 20, i Rådets forordning (EF) nr. 864/2004 af 29. april 2004 om ændring af forordning nr. 1782/2003 og om tilpasning heraf som følge af Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af Den Europæiske Union (EUT L 161, s. 48), og annulleret ved Domstolens dom af 7. september 2006, Spanien mod Rådet (sag C-310/04, Sml. I, s. 7285).
Konklusion
1)
Sagerne T-252/07, T-271/07 og T-272/07 forenes med henblik på dommen.
2)
Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen frifindes.
3)
Sungro SA, Eurosemillas SA og Surcotton SA bærer hver især deres egne omkostninger og betaler in solidum de af Rådet og af Kommissionen afholdte omkostninger.
(1) EUT C 211 af 8.9.2007.
Full & Egal Universal Law Academy