7.11.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 267/64
Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 4. september 2009 — Pioneer Hi-Bred International mod Kommissionen
(Sag T-139/07) (1)
(Tilnærmelse af lovgivningerne - udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer - godkendelsesproceduren for markedsføring - Kommissionens undladelse af at fremsætte forslag for forskriftsudvalget - passivitetssøgsmål - bortfald af sagens genstand - afgørelse i sagen ufornøden)
2009/C 267/115
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Pioneer Hi-Bred International, Inc. (Iowa, De Forenede Stater) (ved solicitor J. Temple Lang)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved D. Lawunmi og C. Zadra, som befuldmægtigede, derefter ved P. Oliver og C. Zadra, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om, at det i medfør af artikel 232 EF fastslås, at Kommissionen undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (EFT L 106, s. 1), idet den har undladt i henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen at forelægge forskriftsudvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes med hensyn til sagsøgerens anmeldelse om markedsføring af genetisk modificeret 1507-majs (EFT L 184, s. 23).
Konklusion
1)
Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.
2)
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Pioneer Hi-Bred International, Inc.
(1) EUT C 155 af 7.7.2007.
Full & Egal Universal Law Academy