Rettens dom (Syvende Afdeling) af 10. december 2008 –
Dada mod KHIM – Dada (DADA)
(Sag T-101/07)
»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket DADA– det ældre nationale ordmærke DADA – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 – reel brug af det ældre varemærke – artikel 43, stk. 2 og 3, i forordning nr. 40/94«
1. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke [Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 46-48)
2. EF-varemærker – bemærkninger fra tredjemand og indsigelse – behandling af indsigelsen – bevis for brug af det ældre varemærke (Rådets forordning nr. 40/94, art. 43, stk. 2 og 3) (jf. præmis 29-31)
Angående
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 12. januar 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1342/2005-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Dada Srl og Dada SpA.
Oplysninger vedrørende sagen:
Ansøger om EF-varemærket:
Dada SpA
Det omhandlede EF-varemærke:
Figurmærket DADA for tjenesteydelser i klasse 42 – ansøgning nr. 1903111
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
Dada Srl
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
Det italienske ordmærke DADA for tjenesteydelser i klasse 35, 37, 38 og 42 samt firmanavnet DADA, der i den sædvanlige handelsomsætning i Italien anvendes til at betegne følgende aktiviteter: »bistand ved forretningsledelse, forretningsadministration, kontorarbejde, ejendomsmæglervirksomhed, telekommunikationsvirksomhed, uddannelse, undervisning, juridisk bistand, computerprogrammering«
Indsigelsesafdelingens afgørelse:
Indsigelsen taget til følge og følgelig afslag på ansøgningen med hensyn til de omtvistede tjenesteydelser
Appelkammerets afgørelse:
Den anfægtede afgørelse stadfæstet og afslag på klagen
Konklusion
1)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.
2)
Dada SpA betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy