Rettens dom (Ottende Afdeling) af 4. marts 2009 –
Professional Tennis Registry mod KHIM – Registro Profesional de Tenis (PTR PROFESSIONAL TENNIS REGISTRY)
(Sag T-168/07)
»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket PTR PROFESSIONAL TENNIS REGISTRY – det ældre nationale og EF-figurmærke RPT Registro Profesional de Tenis, S.L. og det ældre nationale figurmærke RPT European Registry of Professional Tennis – relativ registreringshindring – ingen risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94«
EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke [Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 26 og 43)
Angående
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 28. februar 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), som berigtiget (sag R 1050/2005-1), vedrørende en indsigelsessag mellem Registro Profesional de Tenis, SL og Professional Tennis Registry, Inc.
Oplysninger vedrørende sagen:
Ansøger om EF-varemærket:
Professional Tennis Registry, Inc.
Det omhandlede EF-varemærke:
Figurmærket PTR PROFESSIONAL TENNIS REGISTRY for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 25 og 41 – ansøgning nr. 2826709
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
Registro Profesional de Tenis, SL
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
De nationale figurmærker RPT Registro Profesional de Tenis, SL og RPT European Registry of Professional Tennis for tjenesteydelser i klasse 41
Indsigelsesafdelingens afgørelse:
Indsigelsen forkastet
Appelkammerets afgørelse:
Delvis annullation af Indsigelsesafdelingens afgørelse og afslag på varemærkeansøgningen for varer og tjenesteydelser i klasse 16 og 41
Konklusion
1)
Afgørelse truffet den 28. februar 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), som berigtiget (sag R 1050/2005-1), annulleres.
2)
Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler Professional Tennis Registry, Inc.’s omkostninger.
3)
Registro Profesional de Tenis, SL bærer sine egne omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy