Rettens dom (Syvende Afdeling) af 10. december 2008 –
Vitro Corporativo mod KHIM – VKR Holding (Vitro)
(Sag T-295/07)
»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om Vitro som EF-figurmærke – det ældre EF-ordmærke VITRAL – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94«
EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke [Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 24 og 32)
Angående
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 31. maj 2007 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1640/2006-2) vedrørende en indsigelsessag mellem VKR Holding A/S og Vitro Corporativo, SA de CV.
Oplysninger vedrørende sagen:
Ansøger om EF-varemærket:
Vitro Corporativo, SA de CV
Det omhandlede EF-varemærke:
Figurmærket Vitro for varer og tjenesteydelser i klasse 1, 7, 8, 9, 12, 16, 17, 19, 20, 21, 22, 27, 30, 35, 39, 40, 41, 42 og 43 – ansøgning nr. 2669497
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
VKR Holding A/S
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
EF-ordmærket (nr. 651745), det danske ordmærke (nr. 19561415 VR), det tyske ordmærke (nr. 725452) og det engelske ordmærke (nr. 1436897) VITRAL, bl.a. for varer i klasse 19, som er de varer, indsigelsen er rettet imod
Indsigelsesafdelingens afgørelse:
Medhold i indsigelsen og afslag på ansøgningen for varer i klasse 19
Appelkammerets afgørelse:
Afslag på klagen
Konklusion
1)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.
2)
Vitro Corporativo, SA de CV betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy