7.7.2007
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 155/31
Sag anlagt den 7. maj 2007 — ThyssenKrupp Aufzüge og ThyssenKrupp Fahrtreppen mod Kommissionen
(Sag T-147/07)
(2007/C 155/58)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøgere: ThyssenKrupp Aufzüge GmbH (Neuhausen auf den Fildern, Tyskland) og ThyssenKrupp Fahrtreppen GmbH (Hamburg, Tyskland) (ved Rechtsanwälte U. Itzen og K. Blau-Hansen)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgernes påstande
—
Den anfægtede beslutning annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgerne.
—
Subsidiært nedsættes den bøde, der i den anfægtede beslutning er pålagt sagsøgerne in solidum, til et passende beløb.
—
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgerne har anfægtet Kommissionens beslutning K(2007) 512 endelig udg. af 21. februar 2007 (sag COMP/E-1/38.823 — PO/Elevators and Escalators). Sagsøgerne og andre virksomheder er ved den anfægtede beslutning blevet pålagt bøder for at have deltaget i et kartel på markedet for installation og vedligeholdelse af elevatorer og rulletrapper i Tyskland. Det er Kommissionens opfattelse, at de pågældende virksomheder har tilsidesat artikel 81 EF.
Sagsøgerne har til støtte for deres søgsmål påstande følgende anbringender:
—
Kommissionen havde ikke kompetence til at vedtage beslutningen, da den lokale tilsidesættelse, der er fastslået, ikke havde mellemstatslig betydning.
—
Der foreligger ikke forudsætninger for, at sagsøgerne er ansvarlige in solidum med deres moderselskaber, eftersom de er juridisk og økonomisk uafhængige.
—
Bødens grundbeløb er uforholdsmæssigt i sammenligning med det reelle omfang af det pågældende marked.
—
Afskrækkelseskoefficienten er retsstridig, eftersom der ved bødeberegningen udelukkende skal tages hensyn til sagsøgernes omsætning, som ikke berettiger anvendelsen af denne koefficient.
—
Der foreligger ikke en begrundelse, hvad angår tillægget for gentagelsestilfælde, i bødeberegningen, som følge af, at der er foretaget urigtig retsanvendelse ved tilregnelsen af de oprindelige bøder, og idet der er anlagt et fejlskøn.
—
Der er sket en tilsidesættelse af artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003 (1), for så vidt som Kommissionen, hvad angår den maksimale grænse på 10 % af virksomhedens omsætning, har forholdt sig til koncernens omsætning og ikke til sagsøgernes.
—
Der er foretaget en retligt urigtig anvendelse af Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (2), eftersom der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til merværdien af sagsøgernes samarbejde.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1, s. 1).
(2) Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (EFT 2002 C 45, s. 3).
Full & Egal Universal Law Academy