7.7.2007
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 155/32
Sag anlagt den 7. maj 2007 — ThyssenKrupp Ascenseurs Luxembourg mod Kommissionen
(Sag T-148/07)
(2007/C 155/59)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: ThyssenKrupp Ascenseurs Luxembourg Sàrl (Howald, Luxembourg) (ved Rechtsanwältin K. Beckmann)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
—
Den anfægtede beslutning annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.
—
Subsidiært nedsættes den bøde, der i den anfægtede beslutning er pålagt sagsøgeren in solidum, til et passende beløb.
—
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har anfægtet Kommissionens beslutning K(2007) 512 endelig udg. af 21. februar 2007 (sag COMP/E-1/38.823 — PO/Elevators and Escalators). Sagsøgeren og andre virksomheder er ved den anfægtede beslutning blevet pålagt bøder for at have deltaget i et kartel på markedet for installation og vedligeholdelse af elevatorer og rulletrapper i Luxembourg. Det er Kommissionens opfattelse, at de pågældende virksomheder har tilsidesat artikel 81 EF.
Sagsøgeren har til støtte for sine påstande fremsat følgende anbringender:
—
Kommissionen havde ikke kompetence til at vedtage beslutningen, da den lokale tilsidesættelse, der er fastslået, ikke havde mellemstatslig betydning.
—
Der er sket en tilsidesættelse af princippet ne bis in idem, eftersom Kommissionen har tilsidesat den luxembourgske kartelmyndigheds beslutning om amnesti til fordel for sagsøgeren forud for indledningen af proceduren.
—
Der foreligger ikke forudsætninger for, at sagsøgeren er ansvarlig in solidum med sit moderselskab, eftersom det er juridisk og økonomisk uafhængigt.
—
Den fastsatte bøde er uforholdsmæssigt stor i forhold til sagsøgerens faktiske betydning på markedet.
—
Afskrækkelseskoefficienten er retsstridig, eftersom der ved bødeberegningen udelukkende skal tages hensyn til sagsøgerens omsætning, som ikke berettiger anvendelsen af denne koefficient.
—
Der foreligger ikke en begrundelse, hvad angår tillægget for gentagelsestilfælde i bødeberegningen, som følge af, at der er foretaget urigtig retsanvendelse ved tilregnelsen af de oprindelige bøder.
—
Der er sket en tilsidesættelse af artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003 (1), for så vidt som Kommissionen, hvad angår den maksimale grænse på 10 % af virksomhedens omsætning, har forholdt sig til koncernens omsætning og ikke til sagsøgerens.
—
Der er foretaget en retlig urigtig anvendelse af meddelelsen om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (2), eftersom der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til merværdien af sagsøgerens samarbejde.
—
Der er ikke taget tilstrækkeligt hensyn til sagsøgerens samarbejde uden for anvendelsesområdet for meddelelsen om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1, s. 1).
(2) Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (EFT 2002 C 45, s. 3).
Full & Egal Universal Law Academy