21.7.2007
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 170/36
Sag anlagt den 4. juni 2007 — Comité de défense de la viticulture charentaise mod Kommissionen
(Sag T-192/07)
(2007/C 170/69)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Comité de défence de la viticulture charentaise (Sainte-Sévère, Frankrig) (ved avocat C.-E. Gudin)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
—
Annullation af Kommissionens beslutning nr. SG-Greffe (2007) D/202076 af 3. april 2007 rettet til sagsøgerens repræsentant, og derfor annullation af den anfægtede retsakt i den foreliggende sag.
—
Kommissionens beslutning, hvorved sagsøgerens klage forkastes, erklæres ugyldig i sin helhed.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ved beslutning af 3. april 2007 besluttede Kommissionen ikke at behandle sagsøgerens klage vedrørende Institut National des Appellations d'origine (INAO) i Frankrig og dennes påståede overtrædelse af artikel 81 EF, og de store eau-de-vie de Cognac-handelshuses overtrædelse af artikel 81 EF og 82 EF (sag COMP/38863/B2-MODEF). Sagsøgeren har i denne sag nedlagt påstand om annullation af ovennævnte beslutning.
Til støtte for søgsmålet gør sagsøgeren tre anbringender gældende:
Det første anbringende vedrører den påståede inkompetence hos det medlem af Kommissionen, som underskrev den anfægtede retsakt, da medlemmet underskrev retsakten »på Kommissionens vegne«.
Sagsøgeren har for det andet gjort gældende, at beslutningen ikke er tilstrækkeligt begrundet, for så vidt som Kommissionen ikke i skrivelsen om afvisning af klagen svarede på alle de af sagsøgeren fremsatte forhold.
Sagsøgeren har for det tredje gjort gældende, at Kommissionen ikke har undersøgt klagen i tilstrækkelig grad.
Full & Egal Universal Law Academy