10.11.2007
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 269/49
Sag anlagt den 16. august 2007 — Tegebauer mod Parlamentet
(Sag T-308/07)
(2007/C 269/89)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Ingo-Jens Tegebauer (Trier, Tyskland) (ved Rechtsanwalt R. Nieporte)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgerens påstande
—
Udvalget for Andragenders afgørelse af 20. juni 2007 vedrørende andragende nr. 0095/2007 annulleres.
—
Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har anfægtet Udvalget for Andragenders afgørelse af 20. juni 2007, hvorved sagsøgerens andragende uden videre behandling blev afvist i henhold til artikel 191, stk. 6, i Europa-Parlaments forretningsorden. Sagsøgerens andragende vedrører kravet om delvis tilbagebetaling af aspirantlønnen, der blev udbetalt under hans praktikperiode for en karriere på mellemniveau i den offentlige forvaltning i byen Braunschweig.
Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede afgørelse ikke er tilstrækkeligt begrundet. Desuden har han gjort gældende, at betingelserne for et andragende i henhold til artikel 194 EF — navnlig at det henhører under et område, som Fællesskabet beskæftiger sig med — er opfyldt.
Full & Egal Universal Law Academy