10.11.2007
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 269/65
Sag anlagt den 14. september 2007 — El Fatmi mod Rådet
(Sag T-362/07)
(2007/C 269/119)
Processprog: nederlandsk
Parter
Sagsøger: Nouriddin El Fatmi (Amsterdam, Nederlandene) (ved advocaat J. Pauw)
Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at forordning (EF) 2580/2001 er uanvendelig, og/eller afgørelse 2007/445 annulleres, for så vidt som den finder anvendelse på sagsøgeren.
—
Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren for det først gjort gældende, at Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme (1) ikke finder anvendelse på sagsøgeren, eftersom der ikke er nogen forbindelse overhovedet mellem den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og sagsøgeren.
Sagsøgeren har dernæst gjort gældende, at forordning nr. 2580/2001 ikke finder anvendelse på sagsøgeren, idet denne hverken har begået eller søgt at begå, deltaget i eller søgt at fremme nogen form for terrorhandling.
Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter proportionalitetsprincippet og er utilstrækkeligt begrundet.
(1) EFT L 344, s. 70.
Full & Egal Universal Law Academy