26.1.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 22/45
Sag anlagt den 19. november 2007 — Euro-Information mod KHIM (gengivelse af en hånd, der holder et kort med tre trekanter)
(Sag T-414/07)
(2008/C 22/85)
Stævningen er affattet på fransk
Parter
Sagsøger: Européenne de traitement de l'Information (Euro-Information) (Strasbourg, Frankrig) (ved avocats P. Greffe og M. Chaminade)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 6. september 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R.290/2007-1) annulleres, for så vidt som den giver afslag på registreringen af det ansøgte EF-varemærke nr. 5 225 776 for dele af de ansøgte varer og tjenesteydelser i klasse 9, 35, 36, 38 og 42.
—
Det ansøgte EF-varemærke nr. 5 225 776 registreres for alle de ansøgte varer og tjenesteydelser.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det EF-varemærke, der søges registreret: Et figurmærke, der består af gengivelsen af en hånd, der holder et kort, der efterfølges af tre sorte trekanter, for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 35, 36, 38 og 42 (ansøgning nr. 5 225 776)
Undersøgerens afgørelse: Delvis afslag på ansøgningen
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: I modsætning til Harmoniseringskontorets appelkammers konstatering har sagsøgeren gjort gældende, at bestanddelene i det varemærke, hvis registrering delvis er blevet afslået, har særpræg og er vilkårlige i forhold til de af varemærket omfattede varer og tjenesteydelser, og at deres kombination følgelig også skal anses for at have særpræg og være vilkårlig.
Full & Egal Universal Law Academy