12.1.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 8/26
Sag anlagt den 16. november 2007 — Lodato & C. mod Kommissionen
(Sag T-417/07)
(2008/C 8/47)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Lodato Gennaro & C. Spa (Castel San Giorgio, Italien) (ved avvocato M.A. Calabrese)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens beslutning SG/E/3/MIB/frw D(2007) 8690 af 8. oktober 2007 annulleres
—
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det foreliggende søgsmål er anlagt til prøvelse af Kommissionens beslutning af 8. oktober 2007, hvorved sagsøgeren fik afslag på aktindsigt i visse dokumenter, som den italienske regering havde fremsendt til Kommissionen inden for rammerne af de indledende undersøgelser vedrørende statsstøtte nr. 701/98 og statsstøtte nr. 824/01 under henvisning til, at den italienske regering skulle havde modsat sig udbredelsen heraf i forbindelse med Kommissionens tjenestegrenes undersøgelse af disse dokumenter.
Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse og en fejlagtig anvendelse af artikel 4, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (1). Det anføres herved, at Kommissionen har anlagt en fejlfortolkning af denne bestemmelse, idet den har lagt til grund, at medlemsstaterne ved denne bestemmelse tillægges en beføjelse til at forbyde udbredelsen af originaldokumenter hidrørende fra medlemsstaten, der befinder sig hos fællesskabsinstitutionerne.
(1) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
Full & Egal Universal Law Academy