12.1.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 8/27
Sag anlagt den 19. november 2007 — Okalux mod KHIM — Messe Düsseldorf (OKATECH)
(Sag T-419/07)
(2008/C 8/49)
Stævningen er affattet på tysk
Parter
Sagsøger: Okalux GmbH (Marktheidenfeld, Tyskland) (ved Rechtsanwältin M. Beckensträter)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Messe Düsseldorf GmbH
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 3. september 2007 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret og meddelt den 18. september 2007 i sag R 766/2007-2 annulleres, og under henvisning til begrundelsen for klagen af 16. maj 2007 afvises begæringen af 16. december 2006 om delvis fortabelse af EF-varemærket nr. 915 058.
—
Subsidiært, sagen hjemvises til Annullationsafdelingen til afgørelse vedrørende klagen af 16. maj 2007.
—
Harmoniseringskontoret eller den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i sagen ved Harmoniseringskontoret.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »OKATECH« for varer og tjenesteydelser i klasse 6, 19 og 42 (EF-varemærke nr. 915 058).
Indehaver af EF-varemærket: Sagsøgeren.
Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Messe Düsseldorf GmbH.
Annullationsafdelingens afgørelse: Det pågældende varemærke, der er registreret for tjenesteydelser i klasse 42, erklæres ugyldigt. Afgørelsen om omkostninger annulleres.
Appelkammerets afgørelse: Afslag på at realitetsbehandle klagen.
Søgsmålsgrunde: Navnlig tilsidesættelse af artikel 57 og artikel 77a i forordning (EF) nr. 40/94 (1) og kontradiktionsprincippet.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy