9.2.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 37/31
Sag anlagt den 5. december 2007 — Scovill Fasteners mod Kommissionen
(Sag T-447/07)
(2008/C 37/48)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Scovill Fasteners, Inc. (Clarkesville, De Forenede Stater) (ved lawyer O. Dugardyn)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
—
Annullation af Kommissionens beslutning af 19. september 2007 vedrørende en procedure efter EF-traktatens artikel 81 (sag COMP/E-1/39.168 — PO/Kortevarer i metal og plast: lynlåse).
—
Subsidiært, ophævelse eller nedsættelse den bøde, der er pålagt sagsøgeren.
—
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale omkostningerne afholdt af sagsøgeren.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2007) 4257 endelig udg. af 19. september 2007 i sag COMP/E-1/39.168 — PO/Kortevarer i metal og plast: lynlåse, hvorved Kommissionen konstaterede, at sagsøgerens datterselskab sammen med andre virksomheder havde tilsidesat artikel 81 EF ved at aftale koordinerede prisforhøjelser og udveksle fortrolige oplysninger om priser og indførelse af prisforhøjelser.
Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet anført, at Kommissionen med urette har fundet, at sagsøgeren sammen med sit datterselskab udgør en enkelt økonomisk enhed, og at sagsøgeren ikke skal hæfte solidarisk for bøden pålagt datterselskabet for datterselskabets påståede tilsidesættelser.
Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Kommissionen ikke på tilstrækkelig måde har godtgjort, at sagsøgerens datterselskab deltog i kartellet efter 1997.
Subsidiært, gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen
—
begik grundlæggende fejl ved fastsættelsen af bøden,
—
ikke tog hensyn til alle relevante omstændigheder ved bedømmelsen af tilsidesættelsernes varighed og grovhed, og
—
undlod at tage stilling til de formildende omstændigheder, som f.eks. den underordnede rolle, som sagsøgerens datterselskab havde spillet.
Full & Egal Universal Law Academy