29.3.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 79/28
Sag anlagt den 21. december 2007 — Kommissionen mod CAE Consulting
(Sag T-474/07)
(2008/C 79/56)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A.M. Rouchaud-Joët og S. Lejeune, som befuldmægtigede, og avocat O. Prost,)
Sagsøgt: CAE Consulting GmbH (Sexau, Tyskland)
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens stævning antages til realitetsbehandling, og at der gives Kommissionen medhold.
—
Sagsøgte tilpligtes til Kommissionen at betale et beløb på 25 574 EUR, forhøjet med et beløb på 10 189,31 EUR i morarenter indtil den 31. december 2007, samt for perioden fra den 1. januar 2008 og fremefter til fuld betaling sker, 3,67 EUR pr. dags forsinkelse, samt renter fra den 31. maj 2001.
—
CAE Consulting tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Kommissionen har ved dette søgsmål nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at tilbagebetale det af Fællesskabet udbetalte forskud, med tillæg af morarenter, som følge af sagsøgtes manglende opfyldelse af den del af støttekontrakten (»kontrakt om godtgørelse af udgifter«) EP nr. 26970, der er indgået med det konsortium, som sagsøgte var medlem af, og som vedrører projektet benævnt »Neutral Archiving of EDA data (ARCHIVE«), der er en del af det fjerde europæiske strategiske forsknings- og udviklingsprogram inden for informationsteknologi (Esprit) (1994-1998).
Full & Egal Universal Law Academy