EUR-Lex -  62007TO0326 - DA

Sag T-326/07 R

Cheminova A/S m.fl.

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Særlige rettergangsformer – direktiv 91/414/EØF – begæring om udsættelse af gennemførelsen – formaliteten – ikke uopsættelighed«

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 4. december 2007 

Sammendrag af kendelse

1.     Særlige rettergangsformer – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – hovedsagen umiddelbart egnet til antagelse til realitetsbehandling

(Art. 230 EF, 242 EF og 243 EF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 1; Rådets direktiv 91/414; Kommissionens beslutning 2007/389)

2.     Særlige rettergangsformer – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – stævning – formkrav

(Art. 242 EF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2 og 3)

3.     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – betingelser – uopsættelighed – alvorlig og uoprettelig skade

(Art. 242 EF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2)

1.     I forbindelse med en begæring om foreløbige forholdsregler er behandlingen af spørgsmålet om hovedsagens antagelse til realitetsbehandling nødvendigvis summarisk, henset til uopsætteligheden af sagen om foreløbige forholdsregler. Spørgsmålet om hovedsagens antagelse til realitetsbehandling kan nemlig kun vurderes ud fra en umiddelbar betragtning, idet målet er at undersøge, om sagsøgeren har fremlagt tilstrækkelige oplysninger til, at det umiddelbart kan konkluderes, at en realitetsbehandling af hovedsagen ikke er helt udelukket. Retten bør alene afvise sagen om foreløbige forholdsregler, hvis det helt kan udelukkes, at hovedsagen kan antages til realitetsbehandling. Såfremt der blev truffet afgørelse om formaliteten allerede under sagen om de foreløbige forholdsregler, når en realitetsbehandling ikke er helt udelukket fra en umiddelbar betragtning, ville det reelt foregribe Rettens afgørelse vedrørende hovedsagen.

Hvad angår en begæring om foreløbige forholdsregler, der er tilknyttet et søgsmål med påstand om annullation af beslutning 2007/389 om afvisning af at optage malathion i bilag I til direktiv 91/414 og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette stof, kan det ikke umiddelbart udelukkes, at en sagsøger, der som anmelder af malathion har deltaget i vurderingsproceduren for et aktivstof i henhold til direktivet, og som er omfattet af de procesgarantier, der er fastsat i de relevante bestemmelser, er umiddelbart og individuelt berørt af nævnte beslutning som omhandlet i artikel 230, stk. 4, EF, og at den hovedsag, sagsøgeren har anlagt, kan antages til realitetsbehandling.

De øvrige sagsøgere kan ikke anses for individuelt berørt af beslutning 2007/389, der udelukkende er rettet til medlemsstaterne, idet de på ingen måde er individualiseret som følge af egenskaber, der er særlige for dem, men er berørt på samme måde som alle de andre sælgere og brugere af malathion, der befinder sig i samme situation, eftersom beslutningen ikke indeholder konkrete elementer, der leder til den konklusion, at den er vedtaget med henblik på deres særlige situation. Det forekommer således, at disse sagsøgere udelukkende på grundlag af deres objektive egenskab som erhvervsdrivende, der er omfattet af nævnte beslutning, kunne gøre gældende at være berørt af beslutningen. Dette er dog ikke tilstrækkeligt til at være individuelt berørt i henhold til artikel 230, stk. 4, EF. Der findes desuden talrige andre virksomheder end sagsøgerne, der også sælger og anvender malathion, og som således har markedsføringsrettigheder i lighed med sagsøgerne. Det følger heraf, at sagsøgerne, ud over anmelderen, ikke kan få realitetsbehandlet deres argumentation vedrørende deres egne, individuelle forhold med henblik på at fastslå, om der foreligger uopsættelighed inden for rammerne af en sag om foreløbige forholdsregler, hvorfor de heller ikke kan få realitetsbehandlet en sådan begæring om foreløbige forholdsregler.

(jf. præmis 44, 45, 47, 58, 59 og 64)

2.     I henhold til artikel 104, stk. 2 og 3, i Rettens procesreglement skal en begæring om foreløbige forholdsregler bl.a. angive de faktiske og retlige grunde til, at den begærede foreløbige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget, og den skal indleveres ved særskilt dokument og opfylde de i procesreglementets artikel 43 og 44 fastsatte betingelser. I den forbindelse skal en begæring om foreløbige forholdsregler i sig selv gøre det muligt for sagsøgte at forberede sine bemærkninger og for Retten at træffe afgørelse vedrørende begæringen, i givet fald uden at råde over andre oplysninger, og de væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, som begæringen er baseret på, skal fremgå sammenhængende og forståeligt af selve begæringen.

(jf. præmis 65 og 66)

3.     Den uopsættelige karakter af en begæring om foreløbige forholdsregler skal vurderes på baggrund af nødvendigheden af at træffe en foreløbig afgørelse for at undgå, at den part, der har fremsat begæringen om den foreløbige forholdsregel, udsættes for et alvorligt og uopretteligt tab. Tabets truende nærhed skal ikke være godtgjort med absolut vished. Det er tilstrækkeligt, navnlig når tabets indtræden afhænger af, at der foreligger en flerhed af faktorer, at det er forudsigeligt med en tilstrækkelig grad af sandsynlighed. Sagsøgeren skal ikke desto mindre fortsat føre bevis for de faktiske omstændigheder, der skal begrunde, at der er udsigt til et sådant alvorligt og uopretteligt tab.

Et økonomisk tab kan ikke, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, betragtes som uopretteligt eller blot vanskeligt opretteligt, da der normalt kan betales økonomisk erstatning herfor. Den foreløbige forholdsregel er kun berettiget, hvis sagsøgeren, såfremt der ikke træffes en sådan forholdsregel, vil befinde sig i en situation, der kan true selve virksomhedens eksistens inden afsigelsen af den dom, der afslutter hovedsagen. Den nærliggende risiko for, at markedet forsvinder, er således et både uopretteligt og alvorligt tab, hvorfor det forekommer berettiget at tage begæringen om foreløbige forholdsregler til følge i en sådan situation.

Selv om der endvidere henses til, at sagsøgernes markedsandele uopretteligt ændres, såfremt de foreløbige forholdsregler ikke anordnes, skal det præciseres, at denne situation ikke er at sidestille med risikoen for, at markedet forsvinder, og at den kun berettiger en anordning af de begærede foreløbige forholdsregler, hvis den uoprettelige ændring af markedsandele også er alvorlig. Det er således ikke tilstrækkeligt, at en markedsandel, uanset hvor lille den er, uopretteligt risikerer at fortabes – det er tværtimod væsentligt, at denne markedsandel er af et tilstrækkeligt omfang. En sagsøger, der påberåber sig tabet af en sådan markedsandel, skal desuden godtgøre, at generobringen af en betydelig del heraf, bl.a. ved iværksættelse af passende reklameforanstaltninger, er umulig på grund af strukturelle og retlige hindringer. Omfanget af det angivelige tab i denne sammenhæng vurderes navnlig i forhold til virksomhedens størrelse og dens omsætning samt de karakteristiske træk ved den koncern, som den tilhører.

(jf. præmis 97-100, 102 og 115)

KENDELSE AFSAGT AF RETTENS PRÆSIDENT

4. december 2007 (*)

»Særlige rettergangsformer – direktiv 91/414/EØF – begæring om udsættelse af gennemførelsen – formaliteten – ikke uopsættelighed«

I sag T-326/07 R,

Cheminova A/S, Harboøre (Danmark),

Cheminova Agro Italia Srl, Rom (Italien),

Cheminova Bulgaria EOOD, Sofia (Bulgarien),

Agrodan, SA, Madrid (Spanien),

Lodi SAS, Grand-Fougeray (Frankrig),

ved avocats C. Mereu og K. Van Maldegem,

sagsøgere,

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved B. Doherty og L. Parpala, som befuldmægtigede,

sagsøgt,

angående en begæring om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens beslutning 2007/389/EF af 6. juni 2007 om afvisning af at optage malathion i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette stof (EUT L 146, s. 19), indtil der er afsagt dom i hovedsagen,

har

PRÆSIDENTEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS

RET I FØRSTE INSTANS

afsagt følgende

Kendelse

 Retsforskrifter

1       Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230, s. 1, herefter »direktivet«), indfører bl.a. fællesskabsordningen om godkendelser og tilbagekaldelse af godkendelser til markedsføring af plantebeskyttelsesmidler.

2       Ifølge niende betragtning til direktivet skal bestemmelserne om godkendelse af markedsføring af plantebeskyttelsesmidler sikre et højt beskyttelsesniveau, idet godkendelse af markedsføring af plantebeskyttelsesmidler navnlig skal nægtes, hvis disse midler ikke er blevet tilstrækkeligt undersøgt med hensyn til deres risiko for sundhed, grundvand og miljø. Det fremgår endvidere af denne betragtning, at hensynet til forbedring af planteproduktionen ikke må være til skade for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.

3       Direktivets artikel 2 definerer plantebeskyttelsesmidler som bl.a. virksomme stoffer og præparater, som er bestemt til at ødelægge uønskede planter. Artiklen definerer aktive stoffer som stoffer eller mikroorganismer med generel eller specifik virkning mod skadegørere eller på planter, plantedele eller planteprodukter.

4       Direktivets artikel 4, stk. 1, bestemmer, at medlemsstaterne drager omsorg for, at et plantebeskyttelsesmiddel kun godkendes, når de aktive stoffer er opført i bilag I til direktivet.

5       De aktive stoffer, der ikke er opført i bilag I til direktivet, kunne på visse betingelser henføres under en ordning med undtagelsesvise overgangsbestemmelser. Ifølge direktivets artikel 8, stk. 2, kunne en medlemsstat i et tidsrum af tolv år fra datoen for meddelelsen af direktivet tillade markedsføring på sit område af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktive stoffer, som ikke er opført i bilag I, og som allerede var på markedet to år efter meddelelsen af direktivet, dvs. den 25. juli 1993. Kommissionen skulle påbegynde et arbejdsprogram for gradvis undersøgelse af disse aktive stoffer. Efterfølgende kunne der træffes afgørelse om, hvorvidt det pågældende stof skulle optages eller nægtes optagelse i bilag I til direktivet. Medlemsstaterne skulle sikre, at relevante godkendelser i givet fald blev udstedt, trukket tilbage eller ændret.

6       I overensstemmelse med disse bestemmelser påbegyndte Kommissionen et arbejdsprogram for gradvis undersøgelse af aktive stoffer. Inden for rammerne af programmet skulle interesserede parter, der ønskede at få optaget et sådant stof i bilag I, forelægge Kommissionen og medlemsstaterne alle relevante oplysninger inden for en fastsat frist.

7       Kommissionens forordning (EØF) nr. 3600/92 af 11. december 1992 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af første fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i direktivets artikel 8, stk. 2 (EFT L 366, s. 10), fastlægger undersøgelsesproceduren for en første række af stoffer med henblik på en eventuel optagelse i bilag I til direktivet.

8       Dernæst har Kommissionen i sin forordning (EF) nr. 451/2000 af 28. februar 2000 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af anden og tredje fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktivet (EFT L 55, s. 25), fastsat bestemmelser om undersøgelsen af en anden og tredje række af aktive stoffer med henblik på en eventuel optagelse i bilag I til direktivet.

9       Blandt de aktive stoffer, der indgår i denne anden række, er malathion opført, hvilket stof er genstand for den foreliggende sag. Dette er et antiparasitpræparat, der primært anvendes i landbruget til bekæmpelse af forskellige insekter på et bredt udvalg af landbrugs- og gartneriplanter samt til bekæmpelse af myg, fluer og boliginsekter.

10     Den procedure, der blev indført ved forordning nr. 451/2000, blev af den producent, der ønskede at opnå en optagelse i bilag I til direktivet, iværksat med en anmeldelse i henhold til forordningens artikel 4, stk. 1, der senest den 31. august 2000 skulle rettes til den rapporterende medlemsstat, som er udpeget i bilag I til forordningen, dvs. for malathion Republikken Finland.

11     I henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 451/2000 påhvilede det i henhold til samme forordnings artikel 6, stk. 2 og 3, hver anmelder at forelægge den rapporterende medlemsstat et resumé samt det fuldstændige dossier.

12     Fristen for indgivelsen af disse dossierer samt de relevante oplysninger, der kunne bidrage til undersøgelsen af de aktive stoffer, blev fastsat til den 30. april 2002 i henhold til bestemmelserne i artikel 5, stk. 4, litra c) og d), i forordning nr. 451/2000, sammenholdt med artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 703/2001 af 6. april 2001 om fastlæggelse af de aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidler, som skal vurderes i anden fase af arbejdsprogrammet som omhandlet i artikel 8, stk. 2, i [direktivet] og om revision af listen over rapporterende medlemsstater for disse stoffer (EFT L 98, s. 6).

13     I henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 451/2000 skal den rapporterende medlemsstat senest seks måneder efter modtagelsen af alle dossierer for et aktivt stof tilsende Kommissionen en rapport om, hvorvidt dossiererne er fuldstændige. For aktive stoffer, for hvilke et dossier betragtes som fuldstændigt, foretager den rapporterende medlemsstat vurderingen af dossieret.

14     I overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 451/2000 i den oprindelige version skulle den rapporterende medlemsstat snarest muligt og senest 12 måneder efter, at dossieret betragtedes som fuldstændigt, tilsende Kommissionen en rapport om sin vurdering af dossieret. Rapporten skulle indeholde en henstilling om at optage det aktive stof i bilag I til direktivet eller om ikke at optage det.

15     Bestemmelserne i artikel 8 i forordning nr. 451/2000 blev ændret ved artikel 20 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1490/2002 af 14. august 2002 om yderligere bestemmelser for iværksættelsen af tredje fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i Rådets direktiv 91/414/EØF, og om ændring af forordning (EF) nr. 451/2000 (EFT L 224, s. 23), hvorved der blev indført yderligere en fase i proceduren.

16     Således skulle den rapporterende medlemsstat – samtidig med at den indgav en henstilling til Kommissionen om at optage det aktive stof i bilag I til direktivet eller om ikke at optage det – fremsende et udkast til rapporten om vurdering af dossieret til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) snarest muligt og senest 12 måneder efter, at dossieret betragtes som fuldstændigt (artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 451/2000). Selv om fremlæggelsen af nye undersøgelser i princippet ikke blev accepteret på dette tidspunkt i proceduren, kunne den rapporterende medlemsstat anmode anmelderne om at fremlægge yderligere nødvendige data til belysning af dossieret (artikel 8, stk. 2, i forordning nr. 451/2000).

17     EFSA skulle dernæst rundsende den rapporterende medlemsstats udkast til vurderingsrapport til de andre medlemsstater og kunne tilrettelægge en høring af eksperter (ekspertundersøgelse). På dette tidspunkt i proceduren accepteredes fremlæggelse af nye undersøgelser ikke. Imidlertid kunne den rapporterende medlemsstat efter aftale med EFSA anmode anmelderne om inden for bestemte frister at fremlægge yderligere data, som den selv eller EFSA fandt nødvendige til belysning af dossieret (artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 451/2000).

18     EFSA skulle vurdere den rapporterende medlemsstats udkast til vurderingsrapport og afgive udtalelse om, hvorvidt det aktive stof kunne forventes at opfylde sikkerhedskravene i direktivet, til Kommissionen senest et år efter at have modtaget udkastet til vurderingsrapporten. EFSA kunne i givet fald afgive udtalelse om de mulige alternativer, der hævdedes at opfylde sikkerhedskravene (artikel 8, stk. 7, i forordning nr. 451/2000).

19     Senest seks måneder efter at have modtaget EFSA’s udtalelse var Kommissionen forpligtet til, alt efter omstændighederne, at fremsætte et forslag til afgørelse om afslag på optagelse af det aktive stof i bilag I til direktivet, herunder at medlemsstaterne skulle trække tilladelserne til markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, der indeholdt det aktive stof, tilbage, eller at fremsætte et forslag til direktiv om optagelse af det aktive stof i direktivets bilag I (artikel 8, stk. 8, i forordning nr. 451/2000).

20     Den endelige retsakt skulle vedtages i overensstemmelse med den såkaldte »komitologiprocedure«, der er fastsat i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184, s. 23), sammenholdt med direktivets artikel 19 og med artikel 2, litra b), i forordning nr. 1490/2002, dvs. efter udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

 Faktiske omstændigheder

21     Sagsøgeren Cheminova A/S er et dansk selskab, grundlagt i 1938, hvis primære aktivitet er at fremstille og markedsføre plantebeskyttelsesmidler. Selskabet markedsfører sine varer på to måder: enten sælges de på EF-markedet direkte til kunderne under anvendelse af selskabets egne, nationale godkendelser, eller selskabet vælger at sælge varerne via datterselskaber såsom Cheminova Agro Italia Srl, Cheminova Bulgaria EOOD og Agrodan, SA, som er sagsøgere i den foreliggende sag, eller via kunder. I dette sidstnævnte tilfælde kan datterselskaberne og kunderne endvidere være i besiddelse af nationale godkendelser. Sagsøgerne sælger desuden deres varer til kunder, der er etableret på markeder uden for Fællesskabet, navnlig Nordamerika og Afrika. Cheminova A/S, Cheminova Agro Italia, Cheminova Bulgaria og Agrodan (herefter, under ét, »de fire Cheminova-sagsøgere«) tilhører en gruppe, hvis moderselskab er Auriga Industries A/S, hvilket selskab ikke selv udøver nogen erhvervsaktivitet.

22     Sagsøgeren Lodi SAS er et fransk selskab, specialiseret i fremstilling og salg af insektmidler. Selskabet har i Frankrig tilladelser til markedsføring af flere malathionbaserede produkter.

23     Den 24. august 2000 fremsendte Cheminova A/S en anmeldelse til Kommissionen om at få optaget malathion i bilag I til direktivet. Kommissionen accepterede anmeldelsen og anførte navnet Cheminova A/S på listen over »anmeldere«. Cheminova A/S forelagde Republikken Finland, der var rapporterende medlemsstat, sit resumé samt det fuldstændige dossier og anmodede om en vurdering af anvendelsen for fire afgrøder: kartofler, jordbær, alfalfa og prydplanter (drivhusplanter). Den 28. oktober 2002 oplyste Republikken Finland Kommissionen, at det af Cheminova A/S fremlagte dossier var fuldstændigt.

24     Republikken Finland iværksatte vurderingen af malathion og indgav den 2. februar 2004 – uden at have anmodet Cheminova A/S om at forelægge yderligere videnskabelige oplysninger – sit udkast til vurderingsrapport til EFSA med henblik på en ekspertundersøgelse. Udkastet til vurderingsrapporten, der henstillede, at malathion blev optaget i bilag I til direktivet, idet anvendelsen heraf blev begrænset til prydplanter i drivhus, blev genstand for en ekspertundersøgelse foretaget af medlemsstaterne og EFSA. Denne undersøgelse varede fra den 2. februar 2004 til den 13. januar 2006, uden at EFSA eller Republikken Finland anmodede Cheminova A/S om at forelægge yderligere videnskabelige oplysninger. I perioden fra den 4. april til den 24. november 2005 fremsendte Cheminova A/S på eget initiativ videnskabelige oplysninger vedrørende malathion til Republikken Finland og EFSA.

25     Den 13. januar 2006 fremlagde EFSA sine »konklusioner vedrørende ekspertundersøgelsen af vurderingen af pesticidrisikoen for aktivstoffet malathion« over for Kommissionen. Medlemsstaterne og Kommissionen iværksatte efterfølgende en undersøgelse af problemstillingen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Den 17. marts og den 31. juli 2006 fremsendte Cheminova A/S yderligere videnskabelig dokumentation vedrørende malathion til Kommissionen. Den 29. september 2006 forelå Kommissionens rapport om undersøgelsen af malathion. Heri foreslog den, at malathion ikke blev optaget i bilag I til direktivet.

26     Endelig vedtog Kommissionen, i overensstemmelse med udtalelsen fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, den 6. juni 2007 beslutning 2007/389/EF om afvisning af at optage malathion i bilag I til [direktivet] og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette stof (EUT L 146, s. 19, herefter »den anfægtede beslutning«). Beslutningens dispositive del har følgende ordlyd:

»Artikel 1

Malathion optages ikke i bilag I til [direktivet] som aktivstof [...]

Artikel 2

Medlemsstaterne sikrer, at:

a)      godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder malathion, trækkes tilbage senest den 6. december 2007

b)      der fra datoen for offentliggørelse af denne beslutning ikke gives godkendelse eller forlænget godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder malathion.

Artikel 3

Eventuelle frister, som medlemsstaterne indrømmer i henhold til [direktivets] artikel 4, stk. 6, […], skal være så korte som muligt og skal udløbe senest den 6. december 2008.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.«

27     Det forhold, at malathion ikke blev optaget som aktivstof i bilag I til direktivet, blev i den anfægtede beslutning begrundet med, at der i forbindelse med evalueringen af aktivstoffet blev afdækket visse problemer, nemlig det forhold, at isomalathions genotoksicitet ikke kunne udelukkes, samt virkningerne af visse toksikologisk relevante metabolitter, hvilket hindrede, at det på grundlag af de tilgængelige oplysninger kunne konkluderes, at malathion opfylder kravene til optagelse i bilag I til direktivet (femte betragtning).

28     Det fremgår herved af den anfægtede beslutning, at der i det tekniske materiale forekommer isomalathion, der er en urenhed, som bidrager væsentligt til toksicitetsprofilen for malathion, hvis genotoksicitet ikke kan udelukkes, hvorfor der ikke kunne drages konklusioner om risikoen for brugere, arbejdstagere og andre tilstedeværende. Desuden anføres det i den anfægtede beslutning, at på grund af utilstrækkelige oplysninger om virkningerne af visse toksikologisk relevante metabolitter var det på grundlag af de tilgængelige oplysninger ikke blevet godtgjort, at den skønnede eksponering af forbrugerne som følge af akut eller længerevarende indtag af spiselige afgrøder er acceptabel.

29     Til trods for de af Cheminova A/S fremførte argumenter (i tiden mellem den 4.4.2005 og den 31.7.2006) vedrørende isomalathion og metabolitter fandt Kommissionen, at der stadig var problemer. Kommissionen var af den opfattelse, at de vurderinger, der blev foretaget på baggrund af de forelagte oplysninger, som var blevet evalueret på EFSA’s ekspertmøder, ikke dokumenterede, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder malathion, under de foreslåede betingelser for anvendelse generelt opfylder kravene i direktivet (sjette betragtning).

 Retsforhandlinger og parternes påstande

30     Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 30. august 2007 har sagsøgerne anlagt sag med påstand om annullation af den anfægtede beslutning.

31     Ved særskilt dokument indleveret til Rettens Justitskontor den 5. september 2007 har sagsøgerne fremsat nærværende begæring om foreløbige forholdsregler med følgende påstande:

–       Gennemførelsen af den anfægtede beslutning udsættes.

–       Retten foreskriver enhver passende foreløbig forholdsregel.

–       Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

32     Kommissionen har i det skriftlige indlæg, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 24. september 2007, nedlagt følgende påstande:

–       Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

–       Sagsøgerne tilpligtes at betale sagens omkostninger.

33     Den 31. oktober 2007 stillede Retten parterne visse spørgsmål, som blev besvaret skriftligt inden for den fastsatte frist.

 Retlige bemærkninger

34     I henhold til artikel 242 EF og 243 EF, sammenholdt med artikel 225, stk. 1, EF, kan Retten, hvis den finder det formålstjenligt, udsætte gennemførelsen af den anfægtede retsakt eller foreskrive de nødvendige foreløbige forholdsregler.

35     Ifølge artikel 104, stk. 2, i Rettens procesreglement skal begæringer om foreløbige forholdsregler angive søgsmålets genstand, de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, samt de faktiske og retlige grunde til, at den begærede foreløbige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget (fumus boni juris). Således kan Fællesskabets retsinstanser udsætte gennemførelsen og foreskrive foreløbige forholdsregler, såfremt det er godtgjort, at de umiddelbart er berettigede af faktiske og retlige grunde (fumus boni juris), og såfremt der foreligger uopsættelighed, dvs. at det for at undgå et alvorligt og uopretteligt tab for sagsøgeren er nødvendigt at foreskrive dem og tillægge dem retsvirkninger før afgørelsen i hovedsagen. Disse betingelser er kumulative, hvorfor der ikke kan anordnes foreløbige forholdsregler, når en af disse ikke er opfyldt (kendelse afsagt af Domstolens præsident den 14.10.1996, sag C-268/96 P(R), SCK og FNK mod Kommissionen, Sml. I, s. 4971, præmis 30). Fællesskabets retsinstanser kan endvidere i sager om foreløbige forholdsregler i givet fald foretage en interesseafvejning (kendelse afsagt af Domstolens præsident den 23.2.2001, sag C-445/00 R, Østrig mod Rådet, Sml. I, s. 1461, præmis 73 og den deri nævnte retspraksis).

36     Fællesskabets retsinstanser råder desuden, inden for rammerne af denne helhedsundersøgelse, over et vidt skøn og kan frit under hensyn til sagens særegenheder afgøre, hvorledes de forskellige betingelser skal efterprøves samt rækkefølgen for denne undersøgelse, når ingen fællesskabsretlig bestemmelse pålægger dem at anvende et forud fastsat skema for vurderingen af nødvendigheden af at træffe foreløbig afgørelse (kendelse afsagt af Domstolens præsident den 19.7.1995, sag C-149/95 P(R), Kommissionen mod Atlantic Container Line m.fl., Sml. I, s. 2165, præmis 23, og den 3.4.2007, sag C-459/06 P(R), Vischim mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 25).

37     Retten har under hensyn til sagens akter og navnlig parternes besvarelser af de stillede spørgsmål fundet, at den er i besiddelse af alle de nødvendige oplysninger for at kunne træffe afgørelse om den foreliggende begæring om foreløbige forholdsregler, uden at det forinden er nødvendigt at høre parternes mundtlige bemærkninger.

 Om formaliteten

 Parternes argumenter

38     Kommissionen er af den opfattelse, at begæringen om foreløbige forholdsregler bør afvises, da den ikke opfylder de formelle betingelser i procesreglementets artikel 104, stk. 2 og 3. I begæringen henvises nemlig blot i det væsentlige til den meget omfangsrige stævning i hovedsagen, hvorfor selve begæringen praktisk taget ikke gør det muligt at forstå de kritikpunkter, der er fremsat mod den anfægtede beslutning. Således er de anbringender, der er fremsat i begæringen om de foreløbige forholdsregler med henblik på at godtgøre, at der foreligger fumus boni juris, blot anført i 9 punkter, mens stævningen i hovedsagen indeholder 88 anbringender til støtte for annullation. Retten bør dog ikke tage anbringender i betragtning, som ikke er blevet fremsat i selve begæringen om foreløbige forholdsregler.

39     Kommissionen har tilføjet, at ingen andre sagsøgere end Cheminova A/S er individuelt berørt af den anfægtede beslutning som omhandlet i artikel 230, stk. 4, EF, da beslutningen udgør en generel gennemførelsesretsakt, der udelukkende er rettet til medlemsstaterne. Disse andre sagsøgere er blot sælgere eller brugere af det omhandlede produkt. Som det imidlertid fremgår af de tre lister, der er vedlagt som bilag til Kommissionens bemærkninger, er der et stort antal andre erhvervsdrivende ud over disse sagsøgere, der anvender malathion eller har godkendelse til at sælge dette. Følgelig må sagen, og dermed begæringen om foreløbige forholdsregler, afvises for så vidt angår disse sagsøgere.

40     Efter sagsøgernes opfattelse skal hovedsagen antages til realitetsbehandling i overensstemmelse med artikel 230, stk. 4, EF, da den vedrører en retsakt med bindende retsvirkninger, som umiddelbart og individuelt berører sagsøgerne. Cheminova A/S har som anmelder af malathion uden tvivl søgsmålskompetence inden for rammerne af hovedsagen. Eftersom det imidlertid skal fastslås, om et fælles søgsmål, der er anlagt af flere sagsøgere, skal admitteres, og da søgsmålet skal admitteres for så vidt angår en af disse sagsøgere, er det ikke fornødent at undersøge, om de andre sagsøgere har søgsmålskompetence (jf. kendelse afsagt af Rettens præsident den 19.7.2007, sag T-31/07 R, Du Pont de Nemours (France) m.fl. mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 113 og den deri nævnte retspraksis).

41     Ud over Cheminova A/S har hver af de øvrige sagsøgere desuden søgsmålskompetence inden for rammerne af hovedsagen, eftersom de alle er i besiddelse af nationale tilladelser til markedsføring af plantebeskyttelsesmidler baseret på malathion, hvilke tilladelser er blevet udstedt til dem af medlemsstaternes kompetente myndigheder. Da ingen andre erhvervsdrivende herefter kan opnå sådanne markedsføringstilladelser, tilhører disse sagsøgere således en lukket kreds af erhvervsdrivende. Alle deres tilladelser vil være tilbagekaldt senest den 6. december 2007 som en direkte følge af den anfægtede beslutning.

 Rettens bemærkninger

42     I henhold til bestemmelserne i procesreglementets artikel 104, stk. 1, kan en begæring om udsættelse af gennemførelsen af en retsakt kun antages til realitetsbehandling, hvis den, der fremsætter begæringen, har anlagt sag til prøvelse af retsakten ved Retten. Denne bestemmelse forudsætter, at hovedsagen, som begæringen om foreløbige forholdsregler udspringer af, faktisk skal kunne behandles af Retten.

43     Det fremgår af fast retspraksis, at spørgsmålet om hovedsagen kan antages til realitetsbehandling, som hovedregel ikke bør behandles under en sag om foreløbige forholdsregler, da afgørelsen i hovedsagen herved kan foregribes. Når det imidlertid gøres gældende, at begæringen om foreløbige forholdsregler udspringer af en hovedsag, som åbenbart må afvises, kan det være nødvendigt, at det fastslås, at der foreligger omstændigheder, som godtgør, at hovedsagen ud fra en umiddelbar betragtning alligevel kan antages til realitetsbehandling (kendelse afsagt af Domstolens præsident den 12.10.2000, sag C-300/00 P(R), Federación de Cofradías de Pescadores de Guipúzcoa m.fl. mod Rådet, Sml. I, s. 8797, præmis 34, samt kendelse afsagt af Rettens præsident den 15.1.2001, sag T-236/00 R, Stauner m.fl. mod Parlamentet og Kommissionen, Sml. II, s. 15, præmis 42, og den 8.8.2002, sag T-155/02 R, VVG International m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 3239, præmis 18).

44     En sådan behandling af spørgsmålet om hovedsagens antagelse til realitetsbehandling er nødvendigvis summarisk henset til uopsætteligheden af sagen om foreløbige forholdsregler (kendelsen i sagen Federación de Cofradías de Pescadores de Guipúzcoa m.fl. mod Rådet, nævnt i præmis 43 ovenfor, præmis 35).

45     I en sag om foreløbige forholdsregler kan spørgsmålet om hovedsagens antagelse til realitetsbehandling nemlig kun vurderes ud fra en umiddelbar betragtning, idet målet er at undersøge, om sagsøgeren har fremlagt tilstrækkelige oplysninger til, at det umiddelbart kan konkluderes, at en realitetsbehandling af hovedsagen ikke er helt udelukket. Retten bør alene afvise sagen om foreløbige forholdsregler, såfremt det helt kan udelukkes, at hovedsagen kan antages til realitetsbehandling. Såfremt der blev truffet afgørelse om realitetsbehandlingen allerede under sagen om de foreløbige forholdsregler, når en realitetsbehandling ikke er helt udelukket ud fra en umiddelbar betragtning, ville dette reelt nemlig foregribe Rettens afgørelse vedrørende hovedsagen (kendelse afsagt af Rettens præsident den 17.1.2001, sag T-342/00 R, Petrolessence og SG2R mod Kommissionen, Sml. II, s. 67, præmis 17, den 19.12.2001, forenede sager T-195/01 R og T-207/01 R, Government of Gibraltar mod Kommissionen, Sml. II, s. 3915, præmis 47, og den 7.7.2004, sag T-37/04 R, Região autónoma dos Açores mod Rådet, Sml. II, s. 2153, præmis 110).

46     I den foreliggende sag har Kommissionen bestridt, at hovedsagen kan antages til realitetsbehandling. Det skal derfor efterprøves, om der foreligger omstændigheder, der ikke desto mindre leder til den umiddelbare konklusion, at den foreliggende hovedsag kan antages til realitetsbehandling.

47     I den forbindelse må det for det første fastslås, at Kommissionen, mens den bestrider, at de øvrige sagsøgere ud over Cheminova A/S har søgsmålskompetence i hovedsagen, udtrykkeligt medgiver, at Cheminova A/S har søgsmålskompetence. Som anmelder af malathion har selskabet nemlig deltaget i vurderingsproceduren for et aktivstof i henhold til direktivet, og det er omfattet af de procesgarantier, der er fastsat i de relevante bestemmelser, hvorfor det ikke umiddelbart kan udelukkes, at Cheminova A/S er umiddelbart og individuelt berørt af den anfægtede beslutning som omhandlet i artikel 230, stk. 4, EF, og at den hovedsag, selskabet har anlagt, kan antages til realitetsbehandling (kendelsen i sagen Du Pont de Nemours (France) m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 40 ovenfor, præmis 112).

48     På denne baggrund bemærkes, at da der er tale om et fælles søgsmål i hovedsagen, er det ikke umiddelbart fornødent at undersøge, om de andre sagsøgere har søgsmålskompetence (jf. i denne retning Domstolens dom af 24.3.1993, sag C-313/90, CIRFS m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 1125, præmis 31, og Rettens dom af 8.7.2003, sag T-374/00, Verband der freien Rohrwerke m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 2275, præmis 57. Jf. tillige i samme retning Rettens dom af 6.7.1995, forenede sager T-447/93 – T-449/93, AITEC m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1971, præmis 82). Denne retspraksis, der lægger procesøkonomiske hensyn til grund, er berettiget i det forhold, at selv hvis det antages, at en af disse sagsøgere ikke har søgsmålskompetence, skal Retten alligevel undersøge realiteten af de anbringender om annullation, der er fremført, i deres helhed (jf. i denne retning Rettens dom af 9.7.2007, sag T-282/06, Sun Chemical Group m.fl. mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 52).

49     Det skal imidlertid understreges, at den i præmis 48 nævnte retspraksis, selv om den i givet fald skal tages i betragtning som led i hovedsagen, ikke finder anvendelse for så vidt angår spørgsmålet om uopsætteligheden i forbindelse med en sag om foreløbige forholdsregler.

50     Ifølge fast retspraksis skal uopsætteligheden nemlig vurderes på baggrund af nødvendigheden af at træffe en foreløbig afgørelse for at undgå, at den part, der har fremsat begæringen om den foreløbige forholdsregel, udsættes for et alvorligt og uopretteligt tab. Denne part skal bevise, at han ikke kan afvente udfaldet af hovedsagen uden at lide et personligt tab, som vil medføre alvorlige og uoprettelige konsekvenser (kendelse afsagt af Domstolens præsident den 15.6.1987, sag 142/87 R, Belgien mod Kommissionen, Sml. s. 2589, præmis 23, og den 8.5.1991, sag C-356/90 R, Belgien mod Kommissionen, Sml. I, s. 2423, præmis 20 og 23).

51     Heraf følger, at kun en part, der har kompetence til at anlægge den hovedsag, som sagen om de foreløbige forholdsregler udspringer af, kan godtgøre, at der foreligger uopsættelighed, ved at gøre gældende, at vedkommende personligt udsættes for et alvorligt og uopretteligt tab, såfremt begæringen om de foreløbige forholdsregler ikke tages til følge. I mangel af en sådan begrænsning vil det for at få anordnet foreløbige forholdsregler være tilstrækkeligt, at de virksomheder, der berøres af en fællesskabsretsakt, forener sig i et fælles annullationssøgsmål med en dertil knyttet begæring om foreløbige forholdsregler, fremsat af sagsøgere, hvoraf kun en enkelt har søgsmålskompetence i henhold til artikel 230, stk. 4, EF, mens de andre blot kan godtgøre, at de er ofre for et alvorligt og uopretteligt tab.

52     I den foreliggende sammenhæng skal det derfor undersøges, om det ud fra en umiddelbar betragtning er åbenbart, at de øvrige sagsøgere, ud over Cheminova A/S, ikke har kompetence til at indbringe en sag for Retten med påstand om annullation af den anfægtede beslutning.

53     I henhold til artikel 230, stk. 4, EF kan enhver fysisk eller juridisk person indbringe en klage over beslutninger, som, skønt de er udfærdiget i form af en forordning eller beslutning rettet til en anden person, dog berører ham umiddelbart og individuelt.

54     Hvad angår spørgsmålet, om de øvrige sagsøgere, ud over Cheminova A/S, for en umiddelbar betragtning er individuelt berørt af den anfægtede beslutning, der udelukkende er rettet til medlemsstaterne (artikel 4 i den anfægtede beslutning), må det for det første fastslås, at den anfægtede beslutning umiddelbart er en almengyldig retsakt, idet den finder anvendelse på objektivt fastlagte situationer og har retsvirkninger for abstrakt og generelt fastlagte persongrupper. Artikel 1-3 i den anfægtede beslutning vedrører nemlig et aktivstof, malathion, og de erhvervsdrivende, der råder over markedsføringstilladelser, er fastlagt generelt og abstrakt. Følgelig er disse erhvervsdrivende på baggrund af disse bestemmelser, og med mindre der foreligger egenskaber, der er særlige for dem, for en umiddelbar betragtning berørt af den anfægtede beslutning på samme måde, og de befinder sig i identiske situationer.

55     Det kan dog ikke udelukkes, at nogle af disse erhvervsdrivende, under bestemte omstændigheder, vil kunne være individuelt berørt af bestemmelserne i denne almengyldige retsakt (jf. Domstolens dom af 16.5.1991, sag C-358/89, Extramet Industrie mod Rådet, Sml. I, s. 2501, præmis 13, af 18.5.1994, sag C-309/89, Codorníu mod Rådet, Sml. I, s. 1853, præmis 19, og af 25.7.2002, sag C-50/00 P, Unión de Pequeños Agricultores mod Rådet, Sml. I, s. 6677, præmis 36).

56     Ifølge fast retspraksis kan fysiske eller juridiske personer, der ikke er adressater for en retsakt, kun påstå, at de berøres individuelt som omhandlet i artikel 230, stk. 4, EF, såfremt de rammes af den pågældende retsakt på grund af visse egenskaber, som er særlige for dem, eller på grund af en faktisk situation, der adskiller dem fra alle andre og derfor individualiserer dem på lignende måde som den, retsakten er rettet til (Domstolens dom af 15.7.1963, sag 25/62, Plaumann mod Kommissionen, Sml. 1954-1964, s. 39, org.ref.: Rec. s. 197, på s. 223, dommen i sagen Codorníu mod Rådet, nævnt i præmis 55 ovenfor, præmis 20, og i sagen Unión de Pequeños Agricultores mod Rådet, nævnt i præmis 55 ovenfor, præmis 36, samt dom af 1.4.2004, sag C-263/02 P, Kommissionen mod Jégo-Quéré, Sml. I, s. 3425, præmis 45).

57     I den forbindelse indebærer muligheden for med større eller mindre nøjagtighed at fastlægge antallet eller endog identiteten af de retssubjekter, som en foranstaltning finder anvendelse på, ikke, at de pågældende retssubjekter må anses for individuelt berørt af foranstaltningen, når det som i det foreliggende tilfælde kan fastslås, at denne retsvirkning som grundlag har objektive retlige eller faktiske kriterier, som er opstillet i den pågældende retsakt (Domstolens kendelse af 24.5.1993, sag C-131/92, Arnaud m.fl. mod Rådet, Sml. I, s. 2573, præmis 13; jf. tillige Domstolens kendelse af 18.12.1997, sag C-409/96 P, Sveriges Betodlares og Henrikson mod Kommissionen, Sml. I, s. 7531, præmis 37, og Rettens dom af 22.2.2000, sag T-138/98, ACAV m.fl. mod Rådet, Sml. II, s. 341, præmis 64).

58     I den foreliggende sag forekommer de øvrige sagsøgere, ud over Cheminova A/S, på ingen måde at være individualiseret som følge af egenskaber, der er særlige for dem, men at være berørt på samme måde som alle de andre sælgere og brugere af malathion, der befinder sig i samme situation. Den anfægtede beslutning indeholder ingen konkrete elementer, der leder til den konklusion, at den er vedtaget med henblik på den særlige situation, de øvrige sagsøgere, ud over Cheminova A/S, befinder sig i. Det forekommer således, at disse sagsøgere udelukkende på grundlag af deres objektive egenskab som erhvervsdrivende, der er omfattet af den anfægtede beslutning, kunne gøre gældende at være berørt af beslutningen. Dette er dog ikke tilstrækkeligt til at være individuelt berørt i henhold til artikel 230, stk. 4, EF. Ingen af de argumenter, sagsøgerne har fremført herimod, svækker denne bedømmelse.

59     Hvad angår den omstændighed, at de øvrige sagsøgere, ud over Cheminova A/S, råder over nationale tilladelser til markedsføring af malathion, må det bemærkes, at alene det forhold, at der findes sådanne markedsføringsrettigheder, som potentielt drages i tvivl med den anfægtede beslutning, ikke er tilstrækkeligt til at individualisere indehaveren af denne rettighed, eftersom det er ubestridt, at den selv samme rettighed, under anvendelse af en generel og abstrakt regel, tildeles objektivt fastlagte erhvervsdrivende (jf. i denne retning Rettens kendelse af 28.11.2005, sag T-94/04, EEB m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 4919, præmis 53-55). Kommissionen har i den forbindelse, idet den har udarbejdet tre lister vedlagt som bilag til dens indlæg, godtgjort, at der findes talrige andre virksomheder end sagsøgerne, der også sælger og anvender malathion, og som således har markedsføringsrettigheder i lighed med sagsøgerne. Som svar på et spørgsmål stillet af Retten har sagsøgerne ikke bestridt, at de af Kommissionen nævnte virksomheder befinder sig på markedet.

60     Som svar på et spørgsmål stillet af Retten har sagsøgerne endvidere fremlagt skrivelser, hvori de øvrige sagsøgere, ud over Cheminova A/S, tilkendes adgang til oplysninger, som Cheminova A/S rådede over. Disse skrivelser skulle gøre det lettere for sagsøgerne at opnå nationale tilladelser til markedsføring af malathion. Under henvisning til Rettens dom af 11. september 2002, Pfizer Animal Health mod Rådet (sag T-13/99, Sml. II, s. 3305, præmis 98), har sagsøgerne gjort gældende, at disse skrivelser har tilkendt dem særlige rettigheder af samme art som den rettighed, den sagsøgende virksomhed kunne påberåbe sig i den sag, der gav anledning til dommen i sagen Codorníu mod Rådet, nævnt i præmis 55 ovenfor (præmis 21).

61     I den forbindelse er det tilstrækkeligt at bemærke, at disse skrivelser om adgang til oplysninger hverken havde til formål eller som virkning at tilkende de virksomheder, de var rettet til, den særlige retsstilling, som Cheminova A/S havde. Skrivelserne lettede blot udstedelsen af nationale tilladelser til markedsføring af malathion, og deres rækkevidde kan ikke gå ud over rækkevidden af selve tilladelserne. Som fastslået i præmis 59 ovenfor indebærer skrivelserne ikke, at de øvrige sagsøgere, ud over Cheminova A/S, individualiseres. Hvad angår henvisningen til dommen i sagen Pfizer Animal Health mod Rådet, nævnt i præmis 60 ovenfor, er denne helt uden relevans, da den sag, der gav anledning til denne dom, kun blev antaget til realitetsbehandling under hensyn til en helhed af elementer, der indebar, at sagsøgeren befandt sig i en særlig processuel situation, og navnlig det forhold, at selskabet var ansvarlig for den første markedsføring af det omhandlede produkt (dommen i sagen Pfizer Animal Health mod Rådet, præmis 97, 98 og 105). Dette er dog ikke tilfældet i den processuelle situation som de øvrige sagsøgere, ud over Cheminova A/S, befinder sig i.

62     Selv om det antages, at den anfægtede beslutning kan have forskellige virkninger for hver enkelt berørt sælger eller bruger, er denne omstændighed ikke tilstrækkelig dokumentation for, at de øvrige sagsøgere, ud over Cheminova A/S, har særlige egenskaber eller befinder sig i en faktisk situation, der adskiller dem fra de erhvervsdrivende, der er anført i de af Kommissionen udarbejdede lister. Sagsøgerne har nemlig ikke i begæringen om foreløbige forholdsregler præciseret, i hvilket omfang deres markedsføringsrettigheder er særligt berørt af de negative konsekvenser af den anfægtede beslutning, således at de adskilles fra alle andre erhvervsdrivende i den pågældende gruppe (jf. i denne retning Rettens kendelse af 11.9.2007, sag T-28/07, Fels-Werke m.fl. mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 63).

63     Endelig skal argumentationen, hvorefter de øvrige sagsøgere, ud over Cheminova A/S, tilhører en lukket kreds af virksomheder, der vil miste deres markedsføringstilladelser den 6. december 2007, forkastes. Det følger af fast retspraksis, at for at den omstændighed, at der foreligger en sådan kreds, kan have nogen betydning som en faktor, der individualiserer de pågældende borgere i relation til en normativ retsakt, skal den institution, som har udstedt den anfægtede retsakt, i forbindelse med retsaktens vedtagelse have været forpligtet til at tage hensyn til de pågældende borgeres særlige situation (jf. kendelsen i sagen Federación de Cofradías de Pescadores de Guipúzcoa m.fl. mod Rådet og Kommissionen, nævnt i præmis 43 ovenfor, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis, samt Rettens dom af 15.12.1994, sag T-489/93, Unifruit Hellas mod Kommissionen, Sml. II, s. 1201, præmis 25, Rettens kendelse af 3.6.1997, sag T-60/96, Merck m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 849, præmis 58, og Rettens dom af 27.6.2001, sag T-166/99, Andres de Dios m.fl. mod Rådet, Sml. II, s. 1857, præmis 54). Imidlertid var Kommissionen ikke i den foreliggende sag pålagt en sådan forpligtelse med hensyn til vedtagelsen af den anfægtede beslutning.

64     Det følger af ovenstående, at de øvrige sagsøgere, ud over Cheminova A/S, ud fra en umiddelbar betragtning ikke kan anses for individuelt berørt af den anfægtede beslutning. Disse sagsøgere kan derfor ikke få realitetsbehandlet deres argumentation vedrørende deres egne, individuelle forhold med henblik på at fastslå, om der foreligger uopsættelighed. De kan følgelig heller ikke få realitetsbehandlet den foreliggende begæring om foreløbige forholdsregler.

65     I det omfang Kommissionen har gjort gældende, at begæringen om foreløbige forholdsregler ikke opfylder de formelle krav i procesreglementets artikel 104, stk. 2 og 3, bemærkes, at en begæring om foreløbige forholdsregler i henhold til denne bestemmelse bl.a. skal angive de faktiske og retlige grunde til, at den begærede foreløbige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget, og den skal indleveres ved særskilt dokument og opfylde de i procesreglementets artikel 43 og 44 fastsatte betingelser.

66     I den forbindelse følger det af fast retspraksis, at en begæring om foreløbige forholdsregler i sig selv skal gøre det muligt for sagsøgte at forberede sine bemærkninger og for Retten at træffe afgørelse vedrørende begæringen, i givet fald uden at råde over andre oplysninger, og de væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, som begæringen er baseret på, skal fremgå sammenhængende og forståeligt af selve begæringen (kendelsen i sagen Stauner m.fl. mod Parlamentet og Kommissionen, nævnt i præmis 43 ovenfor, præmis 34, samt kendelse afsagt af Rettens præsident den 7.5.2002, sag T-306/01 R, Aden m.fl. mod Rådet og Kommissionen, Sml. II, s. 2387, præmis 52, den 25.6.2003, sag T-175/03 R, Schmitt mod EAR, Sml. Pers. I-A, s. 175, og II, s. 883, præmis 18, og den 23.5.2005, sag T-85/05 R, Dimos Ano Liosion m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1721, præmis 37).

67     I det foreliggende tilfælde må det fastslås, at selv om begæringen om foreløbige forholdsregler ganske rigtigt kan anses for ufuldstændig for så vidt angår de anbringender, der er fremført til støtte for, at der foreligger fumus boni juris, indeholder den ikke desto mindre de elementer, der gør det muligt for Retten at behandle den. Det fremgår nemlig af begæringen, at sagsøgerne i det væsentlige har gjort gældende, at den anfægtede beslutning er ubegrundet, da den ikke tager de relevante videnskabelige oplysninger i betragtning, som Cheminova A/S rettidigt fremlagde for de kompetente instanser. Hertil kommer, at sagsøgerne har rejst en ulovlighedsindsigelse for så vidt angår forordning nr. 1490/2002, i det omfang EFSA heri gives adgang til indgreb i vurderingsproceduren for malathion med tilbagevirkende kraft, selv om proceduren allerede var iværksat.

68     På denne baggrund kan begæringen om foreløbige forholdsregler ikke anses for at tilsidesætte de krav, der følger af procesreglementets artikel 104, stk. 2. Følgelig skal begæringen fremmes til realitetsbehandling for så vidt angår Cheminova A/S.

 Om uopsætteligheden

 Parternes argumenter

69     Ifølge sagsøgerne er det uopsætteligt at tage den foreliggende begæring til følge, da den anfægtede beslutning vil påføre dem et alvorligt og uopretteligt tab. Dette tab indtræder som følge af, at sagsøgernes tilladelser til at sælge malathionbaserede produkter bortfalder senest den 6. december 2007, samt som følge af tabet af kunder og det uoprettelige tab af markedsandele til fordel for konkurrerende, meget store virksomheder, som allerede befinder sig på markedet. Hertil kommer, at den anfægtede beslutning uigenkaldeligt ødelægger omdømmet, der knytter sig til de fire Cheminova-sagsøgeres primære produkter. Endelig skader den anfægtede beslutning omdømmet på markedet for de andre, nu gamle varemærker, som sagsøgerne råder over.

70     Hvad angår sagsøgernes bevisbyrde har de påberåbt sig kendelsen afsagt af Domstolens præsident den 21. oktober 2003, Industrias Químicas del Vallés mod Kommissionen (sag C-365/03 P(R), Sml. I, s. 12389, præmis 6), til støtte for, at det er tilstrækkeligt at godtgøre, at de »sandsynligvis« lider et alvorligt og uopretteligt tab, da de »vanskeligt« ville kunne tilbyde kunderne erstatningsprodukter, hvilket »kunne« påføre dem et uopretteligt tab af markedsandele henset til konkurrencevilkårene på det pågældende marked. Sagsøgerne har tilføjet, at denne fastlæggelse af niveauet for kravene til beviset blev bekræftet i kendelsen i sagen Du Pont de Nemours (France) m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 40 ovenfor.

71     Desuden skal sagsøgerne ikke dokumentere, at de sandsynligvis vil blive insolvente, hvis gennemførelsen af den anfægtede beslutning ikke blev udsat. De skal blot godtgøre, at de i mangel af en sådan foranstaltning ville blive udsat for en situation, der »uopretteligt [kunne] ændre [deres] markedsandele« (kendelse afsagt af Rettens præsident den 11.4.2003, sag T-392/02 R, Solvay Pharmaceuticals mod Rådet, Sml. II, s. 1825, præmis 107, og den 5.8.2003, sag T-158/03 R, Industrias Químicas del Vallés mod Kommissionen, Sml. II, s. 3041, præmis 69), eller at der kunne ske en ændring af deres »markedsposition« eller omdømme (kendelse afsagt af Rettens præsident den 20.7.2000, sag T-169/00 R, Esedra mod Kommissionen, Sml. II, s. 2951, præmis 45).

72     I den foreliggende sag har sagsøgerne anført, at Cheminova A/S fremstiller tre forskellige typer plantebeskyttelsesmidler: insektmidler, ukrudtsmidler og svampemidler. På markedet for insektmidler markedsfører selskabet forskellige aktivstoffer, herunder bl.a. malathion, chlorpyrifos og dimethoat.

73     De markeder i Europa, hvor Cheminova A/S primært markedsfører malathion via sine datterselskaber Cheminova Agro Italia og Agrodan, er Italien og Spanien. Cheminova A/S sælger tillige malathionbaserede produkter til Cheminova Bulgaria og til sine datterselskaber i Polen og i Det Forenede Kongerige. Hvad angår de andre EF-stater markedsfører Cheminova A/S sine produkter direkte til kunderne.

74     Det er klart, at tabet er af truende nær og uoprettelig karakter, da medlemsstaterne som følge af den anfægtede beslutning skal trække de fire Cheminova-sagsøgeres markedsføringstilladelse for plantebeskyttelsesmidler tilbage senest den 6. december 2007. Tilbagetrækningen af disse tilladelser indebærer et uopretteligt tab af samtlige sagsøgernes markedsandele og af deres kunder for så vidt angår malathion. Deres andel af fællesskabsmarkedet for malathion er vurderet til omkring [fortroligt](1).

75     Hvad angår mulighederne for at erstatte malathion er der teknisk set ingen aktivstoffer, der er identiske med et andet. Sagsøgernes kunder skal i mangel af en fuldkommen erstatningsmulighed tage erstatningsproduktets tekniske egenskaber i betragtning, før dette produkt vælges i stedet for malathion. Juridisk set skal sagsøgerne have en national tilladelse til anvendelsen og markedsføringen af et erstatningsstof. Det tager tid at opnå sådanne tilladelser, og det er sandsynligt, at markedet i mellemtiden overtages af konkurrerende virksomheder. Sagsøgernes indførelse af et nyt aktivstof kræver omkring ti års forskning og udvikling og indebærer store omkostninger. Fra et forretningsmæssigt synspunkt kan det ikke med rimelighed kræves, at sagsøgerne skal afsætte andre producenters produkter. Det relevante marked er strukturelt set præget af en høj grad af konkurrence, og sagsøgerne står over for store konkurrenter, der ikke blot kan tilbyde direkte erstatningsprodukter, men også produkter, der opfylder alle behov på området for bekæmpelse af skadegørere, ukrudt og sygdomme.

76     For så vidt angår de produkter, der konkurrerer med malathion, har sagsøgerne udarbejdet en tabel med 22 sandsynlige erstatningsstoffer, herunder chlorpyrifos og abamectin, der markedsføres af store selskaber som Dow, Bayer, DuPont, Syngenta og BASF. Disse selskaber råder dels over veletablerede mærkevarer, der opfylder kundernes behov, til hvilke kunder sagsøgerne ikke længere vil have tilladelse til at sælge malathionbaserede produkter, dels over væsentlige finansielle ressourcer, der er afsat med henblik på den reklamering, der nødvendigvis må ledsage salget. Disse selskaber kan således erobre det marked, som de fire Cheminova-sagsøgere har mistet, og sikre denne erobring.

77     I denne sammenhæng har sagsøgerne henvist til erklæringer fremsat af Cheminova A/S’s kunder, hvorefter de primære produkter, som disse kunder ville anvende i mangel af malathion, er chlorpyrifos, phosmet og dimethoat.

78     Hvad angår muligheden for, at malathion kan genindføres på markedet, har sagsøgerne henvist til en rundspørge hos nogle af deres primære kunder. Ni besvarelser fra kunder etableret i seks EF-medlemsstater bekræfter sandsynligheden for et uopretteligt tab af markedsandele og kunder.

79     Sagsøgerne har, hvad angår de fire Cheminova-sagsøgeres mulighed for at kompensere for tabet af malathionbaserede produkter og erstatte dem med andre produkter fra virksomhedernes sortiment, gjort gældende, at en sådan erstatning kun vil være mulig for så vidt angår chlorpyrifos-ethyl og dimethoat.

80     Imidlertid kan deres produkter baseret på chlorpyrifos og på dimethoat ikke anses for erstatningsprodukter for de malathionbaserede produkter. Virksomhederne har nemlig ikke de nødvendige nationale godkendelser i hver af de medlemsstater, hvor de aktuelt har aktiviteter. I den sammenhæng påviser en tabel den manglende lighed med produkter baseret på dimethoat og chlorpyrifos i Spanien, som er virksomhedernes primære marked inden for Fællesskabet. Således er det kun [fortroligt]% af de fortabte anvendelser, der teoretisk set kan genvindes i Spanien i form af salg af de erstatningsprodukter, der indgår i sagsøgernes produktudvalg. Dette tal svarer til [fortroligt]% af den omsætning, sagsøgeren Agrodan opnåede med malathion.

81     Sagsøgerne har bemærket, at malathion er blevet anvendt på sikker vis på fællesskabsmarkedet i omkring 40 år, og har tilføjet, at den anfægtede beslutning påvirker deres generelle omdømme og tilliden til malathion. De lider et alvorligt tab på et marked, der er særligt følsomt over for sundheds- og miljøspørgsmål, hvilket får alvorlige følger såsom vanskeligheder ikke blot i de forretningsmæssige forbindelser med kunderne, men også i forhold til personer, der har investeret som aktionærer. Navnlig er Cheminova A/S indehaver af varemærket Fyfanon®™, der har været registreret siden 1969, og som de sidste ca. 40 år har udgjort den væsentligste del af selskabets aktiviteter med markedsføring af malathion. Cheminova A/S er indehaver af andre relevante malathionvaremærker, hvis omdømme og »good-will« vil forsvinde som følge af den anfægtede beslutning.

82     Sagsøgerne har endvidere hævdet, at såfremt malathion faktisk havde været optaget i bilag I til direktivet, kunne Cheminova A/S som anmelder i medfør af direktivets artikel 13 have hindret selskabets konkurrenter og kunder adgang til de – med betydelige omkostninger – erhvervede oplysninger, der blev tilvejebragt for at opnå denne optagelse. Normalt er konkurrenternes og kundernes adgang til disse oplysninger – hvilke oplysninger er nødvendige for at få de nationale godkendelser af det pågældende plantebeskyttelsesmiddel – kun tilladt mod betaling af et beløb, der dækker de af anmelderen afholdte udgifter. Som følge af, at malathion ikke blev optaget i bilag I til direktivet, har Cheminova A/S lidt et tab, idet selskabet ikke har de rettigheder til beskyttelse af oplysninger, som en sådan optagelse indebærer.

83     Hvad angår alvoren af det tab, den anfægtede beslutning forvolder, har sagsøgerne anført, at Cheminova A/S’s omsætning, herunder sagsøgerne Cheminova Agro Italia, Cheminova Bulgaria og Agrodans omsætning, udgør omkring [fortroligt]% af hele koncernens omsætning i 2006. Ifølge sagsøgerne fremgår det af rapporten fra Deloitte & Touche (vedlagt som bilag til begæringen om foreløbige forholdsregler), at omsætningen af malathion i kalenderåret 2006 var på næsten [fortroligt] mio. euro, hvilket udgør [fortroligt]% af de fire Cheminova-sagsøgeres samlede omsætning. [Fortroligt]% af denne omsætning stammer fra EF-markedet. Den samlede omsætning i de lande, der berøres af den anfægtede beslutning, var på næsten [fortroligt] mio. EUR i 2006, hvilket udgør [fortroligt]% af den samlede omsætning af malathion.

84     De har præciseret, at de vil miste salget i Fællesskabet på grund af tilbagetrækningen af de nationale godkendelser. Hvad angår salget i tredjelande fremgår det af rapporten fra Deloitte & Touche, at der vil opstå tab af flere grunde. Således følger visse tredjelande fællesskabslovgivningen, hvorfor afslaget på optagelse i bilag I til direktivet af et aktivstof indebærer, at dette stof forbydes i disse lande, hvilket bekræftes af rapporten fra Phillips McDougall (vedlagt som bilag til begæringen om foreløbige forholdsregler). Yderligere er de medlemsstater, der har undertegnet Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (»pic-proceduren«) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (EUT 2003 L 63, s. 29), i henhold til denne konventions artikel 5 forpligtet til at anmelde forbud inden 90 dage efter udstedelsen heraf. En sådan anmeldelse kan indebære, at stoffet optages i bilag III til konventionen med den konsekvens, at det pågældende stof derefter undergives en procedure om forudgående samtykke ved udførsel fra Fællesskabet. Kommissionen har udarbejdet en sådan anmeldelse.

85     Desuden blev en beslutning om afslag på optagelse, som den anfægtede beslutning, normalt efterfulgt af fastsættelsen af nye maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (herefter »maksimalgrænseværdierne«) for det pågældende stof i produkter af vegetabilsk oprindelse. Fastsættelsen af sådanne maksimalgrænseværdier svarer til at forbyde indførsel i Fællesskabet af afgrøder eller produkter behandlet med malathion uden for Fællesskabet. I alle tilfælde medfører uvisheden om maksimalgrænseværdierne tvivl hos kunderne uden for Fællesskabet, hvilket er dokumenteret i form af en e-mail til Fundecitrus, en organisation af citrusfrugtavlere i Brasilien. Deloitte & Touche har taget disse oplysninger i betragtning med henblik på vurderingen af det tab, der forvoldes som følge af, at salget af malathion uden for Fællesskabet mistes.

86     Deloitte & Touche har endvidere beregnet en tabt fortjeneste på grund af den vækst, der forventedes som led i »colzaprojektet«: Da Cheminova A/S påtænkte at levere malathion til colzasektoren senest i 2009, forventedes det, at »colzaprojektet« ville føre til en væsentlig forøgelse af omsætningen og af fortjenesten på de malathionbaserede produkter. Deloitte & Touche har vurderet denne tabte fortjeneste til mere end [fortroligt] mio. EUR indtil 2011.

87     På baggrund af alle de faktiske elementer, der er nødvendige med henblik på at bedømme tabets alvor, har Deloitte & Touche vurderet det samlede tab, som de fire Cheminova-sagsøgere lider på grund af den anfægtede beslutning, til næsten [fortroligt] mio. EUR.

88     Hvad angår sagsøgeren Lodi har sagsøgerne bekræftet, at også dette selskab lider et alvorligt og uopretteligt tab, hvis begæringen om foreløbige forholdsregler ikke tages til følge.

89     Kommissionen er af den opfattelse, at sagsøgernes angivelige tab kun er økonomisk. Et sådant tab anses normalt ikke for at være uopretteligt, da der efterfølgende kan ydes økonomisk erstatning herfor.

90     For så vidt angår alvoren af det angivelige tab har Kommissionen erkendt, at den anfægtede beslutning for sagsøgerne indebærer et tab af salg, fortjeneste og markedsandele. Imidlertid er en markedsandel ikke et mål i sig selv: Virksomheden kan kun få gavn af en markedsandel i det omfang, andelen tilfører virksomheden en fortjeneste. For at bedømme, om tabet af en markedsandel er alvorligt, skal andelens økonomiske værdi vurderes i forhold til den samlede økonomiske værdi af virksomheden. I det foreliggende tilfælde er en stor del af de fire Cheminova-sagsøgeres salg af malathion ikke berørt af den anfægtede beslutning, da kun [fortroligt]% af salget af malathion finder sted på EF-markedet.

91     Det tab, der kan tages i betragtning, er blot på [fortroligt]% af omsætningen i Cheminovakoncernen de næste tre år. Et sådant tab er imidlertid ikke alvorligt. I den forbindelse har Kommissionen henvist til kendelse afsagt af Domstolens præsident den 23. maj 1990, Cosmos-Tank m.fl. mod Kommissionen (forenede sager C-51/90 R og C-59/90 R, Sml. I, s. 2167).

92     Ifølge Kommissionen har sagsøgerne uberettiget inddraget salgstab og tabte fortjenester, der ligger efter 2010, i beregningen af tabet. Disse tab ligger nemlig for langt ude i fremtiden til at kunne berettige de begærede foreløbige forholdsregler. Desuden har sagsøgerne sammenblandet salget på fællesskabsmarkedet med salget uden for fællesskabsmarkedet. Den anfægtede beslutning har dog kun virkninger inden for fællesskabsmarkedet og ikke i tredjelande.

93     Hvad angår tabets hævdede uoprettelighed har Kommissionen gjort opmærksom på, at sagsøgerne skulle have dokumenteret strukturelle eller retlige hindringer for generobringen af en betydelig del af deres markedsandele, bl.a. ved hjælp af passende reklameforanstaltninger. De har dog ikke fremført nogen beviser på dette punkt, men har blot anført, at konkurrenter har store markedsandele. Denne omstændighed er dog ikke i sig selv en strukturel hindring for sagsøgernes muligheder for at generobre deres markedsandele.

94     Den foreliggende begæring om foreløbige forholdsregler er desuden selvmodsigende for så vidt angår de aktivstoffer, der kan erstatte malathion. Således er resultaterne i de to rapporter, som sagsøgerne har fremlagt til støtte for deres argumentation, diametralt modsatte. Hertil kommer, at de udsagn fra kunderne, der er fremført som dokumentation for, at det næppe vil være muligt igen at indføre malathion på markedet, på ingen måde understøtter sagsøgernes pessimistiske fortolkning af dem. Tværtimod forekommer en sådan genindførsel på markedet helt realistisk.

95     I øvrigt har sagsøgerne erkendt, at de stoffer, der kan bruges i stedet for malathion, ikke fuldkomment kan erstatte dette stof. Dette viser, at hvis malathion blev genindført på markedet, kunne det generobre sin markedsandel takket være stoffets egne egenskaber. Følgelig er Kommissionen af den opfattelse, at sagsøgerne ikke har godtgjort, at der er uovervindelige hindringer for at generobre en betydelig del af markedet.

96     Herefter har Kommissionen konkluderet, at det i det foreliggende tilfælde ikke er godtgjort, at der foreligger uopsættelighed.

 Rettens bemærkninger

97     Ifølge fast retspraksis skal uopsætteligheden vurderes på baggrund af nødvendigheden af at træffe en foreløbig afgørelse for at undgå, at den part, der har fremsat begæringen om den foreløbige forholdsregel, udsættes for et alvorligt og uopretteligt tab. Tabets truende nærhed skal ikke være godtgjort med absolut vished. Det er tilstrækkeligt, navnlig når tabets indtræden afhænger af, at der foreligger en flerhed af faktorer, at det er forudsigeligt med en tilstrækkelig grad af sandsynlighed (jf. kendelse afsagt af Rettens præsident den 7.6.2007, sag T-346/06 R, IMS mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 121 og 123 og den deri nævnte retspraksis). Sagsøgeren skal ikke desto mindre fortsat føre bevis for de faktiske omstændigheder, der skal begrunde, at der er udsigt til et sådant alvorligt og uopretteligt tab (kendelse afsagt af Domstolens præsident den 14.12.1999, sag C-335/99 P(R), HFB m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 8705, præmis 67, samt kendelse afsagt af Rettens præsident den 15.11.2001, sag T-151/01 R, Duales System Deutschland mod Kommissionen, Sml. II, s. 3295, præmis 188, og den 25.6.2002, sag T-34/02 R, B mod Kommissionen, Sml. II, s. 2803, præmis 86).

98     Det følger endvidere af fast retspraksis, at et økonomisk tab ikke, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, kan betragtes som uopretteligt eller blot vanskeligt opretteligt, da der normalt kan betales økonomisk erstatning herfor (jf. kendelse afsagt af Domstolens præsident den 11.4.2001, sag C-471/00 P(R), Kommissionen mod Cambridge Healthcare Supplies, Sml. I, s. 2865, præmis 113, og kendelse afsagt af Rettens præsident den 15.6.2001, sag T-339/00 R, Bactria mod Kommissionen, Sml. II, s. 1721, præmis 94).

99     Den begærede foreløbige forholdsregel er kun berettiget, hvis sagsøgeren, såfremt der ikke træffes en sådan forholdsregel, vil befinde sig i en situation, der kan true selve virksomhedens eksistens inden afsigelsen af den dom, der afslutter hovedsagen (kendelse afsagt af Rettens præsident den 3.12.2002, sag T-181/02 R, Neue Erba Lautex mod Kommissionen, Sml. II, s. 5081, præmis 84). Den nærliggende risiko for, at markedet forsvinder, er således et både uopretteligt og alvorligt tab, hvorfor det forekommer berettiget at tage begæringen om foreløbige forholdsregler til følge i en sådan situation.

100   Selv om der endvidere henses til, at sagsøgernes markedsandele uopretteligt ændres, såfremt de foreløbige forholdsregler ikke anordnes (kendelse afsagt af Rettens præsident den 30.6.1999, sag T-13/99 R, Pfizer Animal Health mod Rådet, Sml. II, s. 1961, præmis 138, samt kendelsen i sagen Solvay Pharmaceuticals mod Rådet, nævnt i præmis 71 ovenfor, præmis 107, og i sagen Du Pont de Nemours (France) m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 40 ovenfor, præmis 175), skal det præciseres, at denne situation ikke er at sidestille med risikoen for, at markedet forsvinder, og at den kun berettiger en anordning af de begærede foreløbige forholdsregler, hvis den uoprettelige ændring af markedsandele også er alvorlig. Det er således ikke tilstrækkeligt, at en markedsandel, uanset hvor lille den er, uopretteligt risikerer at fortabes – det er tværtimod væsentligt, at denne markedsandel er af et tilstrækkeligt omfang. En sagsøger, der påberåber sig tabet af en sådan markedsandel, skal desuden godtgøre, at generobringen af en betydelig del heraf, bl.a. ved iværksættelse af passende reklameforanstaltninger, er umulig på grund af strukturelle og retlige hindringer (jf. i denne retning kendelsen i sagen Kommissionen mod Cambridge Healthcare Supplies, nævnt i præmis 98 ovenfor, præmis 110 og 111, og kendelse afsagt af Rettens præsident den 26.2.2007, sag T-416/06 R, Sumitomo Chemical Agro Europe mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 59 og 60).

101   På baggrund af disse overvejelser skal de elementer undersøges, som sagsøgerne har fremført til støtte for, at Cheminova A/S lider et alvorligt og uopretteligt tab, hvis udsættelsen af gennemførelsen af den anfægtede beslutning ikke anordnes. I den sammenhæng er det vigtigt at gøre opmærksom på, at argumentationen vedrørende sagsøgerne Lodi, Cheminova Agro Italia, Cheminova Bulgaria og Agrodan ikke kan indgå i denne undersøgelse (jf. præmis 64 ovenfor).

102   Det skal for det første efterprøves, om det angivelige tab er alvorligt, navnlig i forhold til virksomhedens størrelse og dens omsætning samt de karakteristiske træk ved den koncern, som selskabet tilhører (jf. kendelsen i sagen Cosmos-Tank m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 91 ovenfor, præmis 26, og i sagen Du Pont de Nemours (France) m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 40 ovenfor, præmis 196 og 203 og den deri nævnte retspraksis).

103   I den forbindelse har sagsøgerne anført, at den gennemsnitlige omsætning i årene 2004, 2005 og 2006 i den koncern, Cheminova tilhører, er på 5,248 mia. danske kroner (DKK), dvs. mere end 700 mio. EUR. Tabets alvor er ifølge sagsøgerne bevist bl.a. ved, at omsætningen af malathion i 2006 udgjorde næsten [fortroligt] mio. EUR, »hvilket udgør [fortroligt]% af Cheminova-sagsøgernes samlede omsætning«. De har præciseret, at » [fortroligt]% af denne omsætning stammer fra Den Europæiske Unions marked«.

104   Heraf følger, at efter de tal, sagsøgerne har fremlagt, er det årlige tab på fællesmarkedet som følge af den anfægtede beslutning på mindre end 1% af koncernens omsætning.

105   Bevisværdien af de oplysninger, som ligger til grund for denne andel på mindre end 1%, svækkes væsentligt af, at de tal, sagsøgerne har fremlagt, af to årsager skal relativiseres.

106   Dels er de procentsatser, der er anført i begæringen om foreløbige forholdsregler, beregnet ud fra de fire Cheminova-sagsøgeres omsætning, selv om de skulle have været beregnet ud fra den større omsætning i den koncern, selskaberne tilhører. Dels kan kun oplysningerne vedrørende Cheminova A/S tages i betragtning med henblik på at fastslå, om der foreligger uopsættelighed, som fastslået ovenfor (præmis 64 og 101). De oplysninger, der er anført i begæringen om foreløbige forholdsregler, vedrører imidlertid de fire Cheminova-sagsøgere, og de gør det ikke muligt at fastsætte de relevante tal for Cheminova A/S, selv om disse tal skulle have været anført i selve begæringen om foreløbige forholdsregler (jf. præmis 66 ovenfor).

107   Heraf følger, at de tal, sagsøgerne har fremlagt vedrørende det tab, de lider på fællesskabsmarkedet, ikke er tilstrækkeligt præcise til at fastslå, om der foreligger uopsættelighed for Cheminova A/S.

108   For fuldstændighedens skyld opnår man, ved en tilnærmelsesvis vurdering af det årlige tab, alene Cheminova A/S lider på fællesskabsmarkedet som følge af den anfægtede beslutning, en størrelsesorden, der er væsentlig mindre end den på mindre end 1% af Cheminova-koncernens omsætning.

109   I det omfang sagsøgerne har påberåbt sig en nedgang af salget i stater, der ikke er EF-medlemmer, som en konsekvens af den anfægtede beslutning, idet visse tredjelande følger fællesskabslovgivningen, må det fastslås, at en sådan adfærd ikke er gjort gældende for så vidt angår De Forenede Stater og Canadas markeder, på hvilke markeder sagsøgerne ifølge den af Deloitte & Touche udarbejdede rapport sælger [fortroligt]% af deres malathionbaserede produkter. Det fremgår af selve rapporten, at disse to markeder sandsynligvis slet ikke er påvirket af, at malathion ikke blev optaget i bilag I til direktivet. Følgelig er den angivelige negative virkning af den anfægtede beslutning på salget i tredjelande allerede ifølge de oplysninger, som sagsøgerne selv har fremlagt, væsentligt begrænset.

110   Hvad angår andre tredjelande, hvori sagsøgerne angiveligt markedsfører deres malathionbaserede produkter, har sagsøgerne ikke godtgjort, at de begærede foreløbige forholdsregler, hvis de bliver anordnet, hindrer myndighederne i de berørte lande i at forbyde markedsføringen af malathion på deres område. Sagsøgerne har derfor ikke godtgjort, at udsættelsen af gennemførelsen af den anfægtede beslutning kan hindre, at det hævdede tab indtræder. Et sådant forbud mod markedsføring af malathion er i alle tilfælde en direkte konsekvens af en beslutning truffet af hvert lands myndigheder under udøvelsen af deres suveræne beføjelser og ikke en konsekvens af den anfægtede beslutning (jf. i denne retning kendelsen af 30.6.1999 i sagen Pfizer Animal Health mod Rådet, nævnt i præmis 100 ovenfor, præmis 160).

111   Sagsøgernes påberåbelse af artikel 5 i Rotterdamkonventionen (jf. præmis 84 ovenfor) er endvidere ikke egnet til i tilstrækkelig grad at fastslå, at Fællesskabets forpligtelse til oplysning og anmeldelse i henhold til denne bestemmelse kan påføre Cheminova A/S et tab, der kan forudses og fastsættes, i et givent tredjeland i den periode, hvorunder hovedsagen verserer. Selv om sagsøgerne har anført, at malathion netop, i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1376/2007 af 23. november 2007 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 304/2003 om eksport og import af farlige kemikalier (EUT L 307, s. 14), er blevet optaget i del 1 i bilag I til forordning nr. 304/2003, der gennemfører Rotterdamkonventionen, må det fastslås, at optagelsen i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 304/2003 har den ene konsekvens, at der indføres en forpligtelse til at afgive oplysninger til eventuelle importlande. Følgelig har sagsøgerne ikke godtgjort, at Rotterdamkonventionen direkte og uomgængeligt indebærer tab af salg af malathionbaserede produkter på markedet i bestemte tredjelande. Tværtimod har sagsøgerne som svar på et spørgsmål stillet af Retten erkendt, at det alene påhviler tredjelandet at træffe afgørelse om, hvorvidt de omhandlede produkter skal importeres.

112   Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at en beslutning om ikke-optagelse som den anfægtede beslutning normalt efterfølges af fastsættelsen af nye maksimalgrænseværdier for det pågældende stof i produkter af vegetabilsk oprindelse, hvilket i praksis svarer til at forbyde import til Fællesskabet af afgrøder eller produkter, der er behandlet med malathion uden for Fællesskabet, hvilket skaber usikkerhed hos kunder fra tredjelandene. Som svar på et spørgsmål stillet af Retten har sagsøgerne præciseret, at forbindelsen mellem den anfægtede beslutning og fastsættelsen af maksimalgrænseværdier består deri, at salget i tredjelande af malathionbaserede produkter berøres.

113   I den forbindelse ligger det for så vidt angår de angivelige negative virkninger af nye maksimalgrænseværdier på handelen med tredjelande fast, at sagsøgerne sælger [fortroligt]% af deres malathionbaserede varer på markederne i De Forenede Stater og Canada. Ifølge rapporten fra Deloitte & Touche vil disse to markeder imidlertid sandsynligvis slet ikke blive påvirket af denne maksimalgrænseværdiproblematik. Hvad angår de andre markeder er det tilstrækkeligt at nævne, at det alene tilkommer de pågældende tredjelande at træffe afgørelse om, hvorvidt malathionbaserede produkter skal importeres (jf. præmis 110 og 111 ovenfor).

114   Hvis den anfægtede beslutning kunne medføre fastsættelsen af nye maksimalgrænseværdier for malathion, ville det tab, der angiveligt forvoldes på grund af maksimalgrænseværdier, heller ikke på EF-markedet være en direkte konsekvens af den anfægtede beslutning. Som sagsøgerne nemlig har erkendt, er fællesskabsproceduren til fastsættelsen af maksimalgrænseværdier uafhængig af den omstændighed, at malathion ikke blev optaget i bilag I til direktivet. Hertil kommer, at sagsøgerne ikke har ført tilstrækkeligt bevis for, at den manglende optagelse af malathion i bilag I til direktivet uundgåeligt, nemlig på grund af nye, strengere maksimalgrænseværdier, svarer til at forbyde import til Fællesskabet af produkter behandlet med dette stof. De har navnlig ikke anført årsagerne til, at fællesskabslovgiver er forhindret i, med henblik på at lette international handel, at fastsætte »tolerancetærskler for import«, der gør import af fødevarer og produkter af vegetabilsk oprindelse, som er omfattet af de tidligere maksimalgrænseværdier for malathion, mulig.

115   Heraf følger, at sagsøgernes påstande om problematikken omkring maksimalgrænseværdier er uden relevans med henblik på at godtgøre, at det tab, den anfægtede beslutning angiveligt har forvoldt Cheminova A/S, er alvorligt.

116   I det omfang sagsøgerne har henvist til »colzaprojektet«, inden for hvis rammer Cheminova A/S havde påtænkt at levere malathion i colzasektoren, hvorved selskabet håbede at forøge omsætningen af samt fortjenesten på de malathionbaserede produkter væsentligt, er det tilstrækkeligt at bemærke, at den hævdede tabte fortjeneste i denne sammenhæng udelukkende er baseret på forventninger, og der er i begæringen om foreløbige forholdsregler ikke anført nogen kontrakt, noget udkast til kontrakt eller en undertegnet leveringsaftale med henblik på, at Cheminova A/S iværksætter projektet, hvilket projekts gennemførelse skulle være truet af den anfægtede beslutning. »Colzaprojektet« er således endnu ikke tilstrækkeligt konkret til at kunne anses for at være sikret af Cheminova A/S.

117   Det tab, der er gjort gældende i forbindelse med »colzaprojektet«, skal derfor anses for hypotetisk. Et rent hypotetisk tab, der støttes på, at fremtidige og usikre begivenheder finder sted, kan ikke begrunde en anordning af foreløbige forholdsregler (kendelsen i sagen Government of Gibraltar mod Kommissionen, nævnt i præmis 45 ovenfor, præmis 101, og kendelse afsagt af Rettens præsident den 3.2.2004, sag T-422/03 R, Enviro Tech Europe og Enviro Tech International mod Kommissionen, Sml. II, s. 469, præmis 65). Følgelig er de af sagsøgerne fremførte påstande i denne sammenhæng heller ikke egnede til at fastslå, at det tab, den anfægtede beslutning angiveligt har forvoldt Cheminova A/S, er alvorligt.

118   Hvad angår det tab, der er forvoldt som følge af, at de rettigheder til beskyttelse af oplysninger, der angiveligt følger af direktivets artikel 13, vil gå tabt, må det fastslås, at sagsøgerne ikke i begæringen om foreløbige forholdsregler har anført den økonomiske størrelse af det tab, der er lidt som følge af, at malathion ikke er optaget i bilag I til direktivet, uden dog at hævde, at en sådan anførelse er umulig. Påstanden vedrørende beskyttelsen af oplysninger må derfor tillige forkastes.

119   Det følger af ovenstående, at ingen af de elementer, der er gjort gældende til støtte for, at Cheminova A/S har lidt et alvorligt tab, kan tiltrædes.

120   Desuden skal tabet, der tilnærmelsesvist er vurderet til mindre end 1% af Cheminova-koncernens omsætning (jf. præmis 108 ovenfor), yderligere reduceres, da sagsøgerne har erkendt, at de kan erstatte en del af deres salg af malathionbaserede produkter med andre produkter, som de fremstiller eller har tilladelse til at markedsføre, og har præciseret, at [fortroligt]% af den fortabte anvendelse kan genvindes i Spanien i form af salg af erstatningsprodukter fra sagsøgernes produktsortiment.

121   Disse konstateringer er tilstrækkelige til at konkludere, at det tab, Cheminova A/S lider på grund af den anfægtede beslutning, i alle tilfælde er væsentligt mindre end 1% af Cheminova-koncernens samlede omsætning, og det kan derfor ikke anses for alvorligt. Det er ikke engang nødvendigt at identificere hvert af disse erstatningsprodukter og de reduktioner, der skal foretages, hvilket i øvrigt er umuligt i mangel af tal, der udelukkende vedrører Cheminova A/S.

122   Denne konklusion anfægtes ikke af en helhedsbedømmelse af de faktiske omstændigheder, sagsøgerne har fremført, bl.a. den omstændighed, at Cheminova A/S iværksatte fremstillingen af malathion i 1968 under varemærket Fyfanon®™ og i 1991 blev den førende malathionproducent. Cheminova A/S har således befundet sig på malathionmarkedet i omkring 40 år og er i besiddelse af tilladelser til markedsføring af plantebeskyttelsesmidler baseret på malathion til mange anvendelser i 10 EF-medlemsstater. Disse historiske overvejelser kan ikke tages i betragtning, eftersom de ikke er ledsaget af økonomiske og finansielle oplysninger, der kan tages i betragtning med henblik på vurderingen af det tab, der berettiger anordningen af foreløbige forholdsregler.

123   Desuden har sagsøgerne ikke ført tilstrækkeligt bevis for, at det tab, der ovenfor er vurderet tilnærmelsesvist, kan anses for uopretteligt.

124   I den forbindelse må det fastslås, at selv om sagsøgerne har gjort gældende, at de risikerer at miste markedsandele og det omdømme, de har erhvervet ved hjælp af malathion i Fællesskabet, har de ikke været i stand til at føre tilstrækkeligt bevis for, at det er umuligt for Cheminova A/S at generobre dette omdømme og disse mistede markedsandele i tilfælde af, at den anfægtede beslutning blev annulleret i hovedsagen. Oplysningerne i begæringen om foreløbige forholdsregler gør det ikke muligt at konkludere, at disse tab er uoprettelige, og at malathion ikke kan generobre sin tidligere plads på markedet.

125   For det første har sagsøgerne selv understreget, at det teknisk set er umuligt at opnå en fuldstændig og problemfri erstatning for malathion. For det andet har de anført, at en af de primære fordele ved malathion er, at stoffet kan anvendes til mange formål, og at det kan sælges relativt billigt til planteavleren. Endelig har de udtrykkeligt gjort opmærksom på erklæringer fra tre organer, der repræsenterer deres kunder i Europa, hvilke organer har understreget betydningen af malathion, dets uundværlige egenskaber blandt udvalget af kemiske hjælpemidler til skadedyrsbekæmpelse og til at undgå udvikling af resistens samt de negative økonomiske konsekvenser af, at malathion ikke er optaget i bilag I til direktivet.

126   Heraf følger, at malathions egenskaber tilsyneladende er meget påskønnede blandt sagsøgernes kunder, og at der ikke findes et fuldkomment erstatningsprodukt. Disse elementer taler også for, at malathion kan genindføres på markedet i tilfælde af, at gennemførelsen af den anfægtede beslutning ikke udsættes, og at beslutningen annulleres i hovedsagen.

127   Denne konklusion bekræftes af resultaterne af en undersøgelse af nogle af sagsøgernes primære kunder, hvilken undersøgelse vedrører muligheden for en genindførsel af malathion på markedet efter en ny godkendelse af stoffet. Ingen af de adspurgte kunder har kategorisk udelukket enhver mulighed for, at malathion kan generobre de tabte markedsandele.

128   Det skal i den forbindelse nærmere anføres, at en af de ni kunder uden forbehold har bekræftet muligheden for en genindførelse af malathion på markedet. Selv om en anden kunde har erklæret, at en sådan genindførsel på markedet forekommer vanskelig, fordi markedet delvist bliver erobret af andre produkter, er bevisværdien af dette svar svækket af, at svaret er afgivet af Lodi, der er sagsøger i sagen, og som næppe kan anses for en kilde til objektive oplysninger, idet selskabet netop som led i den foreliggende sag har gjort gældende, at malathions generobring af dets tidligere stilling på markedet er umulig. En tredje kunde har svaret, at hvis erstatningsprodukterne og malathion var pris- og effektivitetsmæssigt sammenlignelige, ville det være vanskeligt at forestille sig, at landmændene genoptager anvendelsen af malathion. Denne kunde har imidlertid tilføjet, at virksomheden igen ville sælge malathion, hvis stoffet blev genindført på markedet. De andre kunder har kunnet forestille sig at genindføre malathion på markedet på betingelse af produktets effektivitet og dets prismæssige konkurrencedygtighed.

129   Sagsøgerne har dog ikke hævdet, at malathion er mindre effektivt end de erstatningsprodukter, der vil have erobret de markedsandele, der er gået tabt på grund af den anfægtede beslutning. Hvad angår prislejet har sagsøgerne selv anført en relativt høj fortjeneste på nogle af deres malathionbaserede produkter, dvs. [fortroligt]%, hvilket kunne gøre det muligt for virksomhederne at sætte prisen ned for at understøtte en genindførsel på markedet af disse produkter.

130   Heraf følger, at selv om de økonomiske og finansielle omkostninger i forbindelse med malathions generobring af de markedsandele, der mistes som følge af den anfægtede beslutning, kan være byrdefulde, forekommer en sådan genindførsel på markedet, herunder genoprettelsen af omdømmet af malathion, ikke umulig (jf. i denne retning kendelsen af 30.6.1999 i sagen Pfizer Animal Health mod Rådet, nævnt i præmis 100 ovenfor, præmis 161-165).

131   Det tab, Cheminova A/S angiveligt har lidt som følge af den anfægtede beslutning, kan således ikke anses for at være uopretteligt, og det er ikke nødvendigt at behandle de øvrige punkter, der er rejst i forbindelse med uopsætteligheden, herunder substituerbarheden.

132   På baggrund af ovenstående følger det, at sagsøgerne, under de aktuelt foreliggende omstændigheder, ikke har godtgjort, at Cheminova A/S vil lide et alvorligt og uopretteligt tab, såfremt begæringen om udsættelse af gennemførelsen ikke tages til følge.

133   Da der ikke foreligger uopsættelighed tages begæringen om foreløbige forholdsregler ikke til følge, hvorfor det ikke er nødvendigt at vurdere, om de øvrige betingelser for udsættelse af gennemførelsen er opfyldt.

På grundlag af disse præmisser

bestemmer

RETTENS PRÆSIDENT

1)      Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)      Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Således bestemt i Luxembourg den 4. december 2007.

E. Coulon  

      M. Jaeger

Justitssekretær  

       Præsident

* Processprog: engelsk.

1 – Fortrolige oplysninger udeladt.

Full & Egal Universal Law Academy