12.9.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 220/7
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 16. juli 2009 — straffesag mod Mono Car Styling SA, under konkurs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour du travail de Liège — Belgien) — Mono Car Styling SA, under konkurs, mod Dervis Odemis m.fl.
(Sag C-12/08) (1)
(Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 98/59/EF - artikel 2 og 6 - procedure for høring og information af personale i tilfælde af kollektive afskedigelser - arbejdsgiverens forpligtelser - arbejdstagernes søgsmålsret - krav om direktivkonform fortolkning)
2009/C 220/11
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour du travail de Liège
Part i hovedsagen
Sagsøger: Mono Car Styling SA, under konkurs
Sagsøgt: Dervis Odemis m.fl.
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour du travail de Liège — fortolkning af artikel 2, 3 og 6 i Rådets direktiv 98/59 af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser (EFT L 225, s. 16) — retmæssigheden af proceduren til information og høring af de ansatte ved kollektive afskedigelser — manglende skriftlig meddelelse om bl.a. årsagerne til de påtænkte afskedigelser, hvor mange arbejdstagere der skal afskediges, og hvilken kategori de tilhører, samt hvilke kriterier der tænkes anvendt til at udvælge de pågældende arbejdstagere — betydningen af manglende indsigelse fra medarbejderrepræsentanternes side for arbejdstagernes ret til at anlægge et individuelt søgsmål ved domstolene med henblik på at bestride afskedigelsesprocedurens retmæssighed — rækkevidden af kravet om en overensstemmende fortolkning
Konklusion
1)
Artikel 6 i Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser, sammenholdt med direktivets artikel 2, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, som fastlægger procedurer, hvis formål er at give såvel arbejdstagernes repræsentanter som arbejdstagerne individuelt betragtet mulighed for at kontrollere overholdelsen af forpligtelserne fastsat i dette direktiv, men som begrænser arbejdstagernes individuelle ret til at anlægge sag, for så vidt angår de klagepunkter, der kan gøres gældende, og betinger den af et krav om, at indvendingerne forudgående bliver tilkendegivet over for arbejdsgiveren af arbejdstagernes repræsentanter, samt af en forudgående meddelelse til arbejdsgiveren fra den berørte arbejdstager om, at han bestrider, at informations- og høringsproceduren er blevet overholdt.
2)
Den omstændighed, at en national lovgivning, hvorved der indføres procedurer, der giver arbejdstagernes repræsentanter mulighed for at kontrollere arbejdsgiverens overholdelse af samtlige forpligtelser til information og høring i henhold til direktiv 98/59, opstiller begrænsninger af og betingelser for den individuelle ret til at anlægge sag, som lovgivningen i øvrigt tildeler den enkelte berørte arbejdstager i forbindelse med en kollektiv afskedigelse, indebærer ikke en overtrædelse af princippet om effektiv retsbeskyttelse.
3)
Artikel 2 i direktiv 98/59 skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, som begrænser forpligtelserne for en arbejdsgiver, som påtænker at foretage kollektive afskedigelser, i forhold til dem, der er fastsat i den nævnte artikel 2. Ved anvendelsen af national ret skal den nationale domstol i henhold til princippet om direktivkonform fortolkning af national ret tage alle dennes bestemmelser i betragtning og i videst muligt omfang fortolke den i lyset af ordlyden af og formålet med direktiv 98/59 for at opnå det med direktivet tilsigtede resultat. Det tilkommer følgelig den nationale domstol inden for rammerne af dens kompetence at sikre, at de forpligtelser, der påhviler en sådan arbejdsgiver, ikke bliver begrænset i forhold til dem, der er angivet i artikel 2 i det nævnte direktiv.
(1) EUT C 79 af 29.3.2008.
Full & Egal Universal Law Academy