10.1.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 6/8
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. november 2008 — Foselev Sud-Ouest SARL mod Administration des douanes et droits indirects (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal d'instance de Bordeaux — Frankrig)
(Sag C-18/08) (1)
(Afgift på køretøjer - direktiv 1999/62/EF - afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer - artikel 6, stk. 2, litra b) - Kommissionens beslutning om godkendelse af en undtagelse - ingen direkte virkning)
(2009/C 6/14)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Tribunal d'instance de Bordeaux
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Foselev Sud-Ouest SARL
Sagsøgt: Administration des douanes et droits indirects
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal d'instance de Bordeaux — fortolkning af Kommissionens afgørelse af 20. juni 2005 vedrørende en anmodning fra Frankrig om at fritage visse kategorier af køretøjer fra afgifter i henhold til artikel 6, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (EFT L 158, s. 23) — nævnte afgørelses direkte virkning eller behov for en national gennemførelsesbestemmelse, da der er tale om en bemyndigelsesbeslutning?
Konklusion
Kommissionens beslutning 2005/449/EF af 20. juni 2005 om en anmodning om undtagelse for afgifter på køretøjer, der er indgivet af Frankrig i medfør af artikel 6, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer, kan ikke påberåbes af en borger over for Den Franske Republik, som denne beslutning er rettet til, med henblik på at blive omfattet af den undtagelse, som der gives samtykke til ved beslutningen, allerede fra meddelelsen eller offentliggørelsen af denne beslutning.
(1) EUT C 79 af 29.3.2008.
Full & Egal Universal Law Academy