21.3.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 69/10
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 29. januar 2009 — Migrationsverket mod Edgar Petrosian, Nelli Petrosian, Svetlana Petrosian, David Petrosian og Maxime Petrosian (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Kammarrätten i Stockholm — Migrationsöverdomstolen — Sverige)
(Sag C-19/08) (1)
(Retten til asyl - forordning (EF) nr. 343/2003 - en medlemsstats tilbagetagelse af en asylansøger, som har fået afslag på asyl, og som befinder sig i en anden medlemsstat, hvor han har indgivet en ny ansøgning om asyl - begyndelsestidspunktet for fristen for overførsel af asylansøgeren - overførselssag, der er genstand for et sagsanlæg, der kan have opsættende virkning)
(2009/C 69/15)
Processprog: svensk
Den forelæggende ret
Kammarrätten i Stockholm — Migrationsöverdomstolen
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Migrationsverket
Sagsøgte: Edgar Petrosian, Nelli Petrosian, Svetlana Petrosian, David Petrosian og Maxime Petrosian
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Kammarrätten i Stockholm, Migrationsöverdomstolen — fortolkning af artikel 20, stk. 1, litra d), og artikel 20, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (EUT L 50, s. 1) — en medlemsstats tilbagetagelse af en asylansøger, som befinder sig i en anden medlemsstat, og som dér har indgivet en ny ansøgning om asyl — tidspunktet for hvornår fristen for overførsel af asylansøgeren starter
Konklusion
Artikel 20, stk. 1, litra d), og artikel 20, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne, skal fortolkes således, at når et sagsanlæg ifølge den anmodende medlemsstats lovgivning kan tillægges opsættende virkning, løber fristen for gennemførelse af overførslen først fra afsigelsen af den retlige afgørelse, hvormed overførselssagen realitetsbehandles, og som ikke længere udgør nogen hindring for gennemførelse af overførslen, og ikke allerede fra vedtagelsen af den foreløbige retsafgørelse, hvormed overførslen udsættes.
(1) EUT C 64 af 8.3.2008.
Full & Egal Universal Law Academy