4.7.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 153/10
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 30. april 2009 — BIOS Naturprodukte GmbH mod Saarland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht, Tyskland)
(Sag C-27/08) (1)
(Direktiv 2001/83/EF - artikel 1, nr. 2, litra b) - begrebet »lægemiddel efter funktion« - produktets dosering - normal forskriftsmæssig brug - sundhedsrisiko - evnen til at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner hos mennesker)
2009/C 153/20
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesverwaltungsgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger: BIOS Naturprodukte GmbH
Sagsøgt: Saarland
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesverwaltungsgericht– fortolkning af artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311, s. 67), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/27/EF af 31. marts 2004 om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EUT L 136, s. 34) — lægemiddelbegreb — produkt indeholdende et stof, som ved en høj dosis har en terapeutisk virkning, men som kan være skadeligt ved en lavere dosis, såsom den af fabrikanten anbefalede — røgelsesekstrakt
Konklusion
Artikel 1, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/27/EF af 31. marts 2004, skal fortolkes således, at et produkt, hvori indgår et stof, som har en fysiologisk virkning når det anvendes i en bestemt dosering, ikke er et lægemiddel efter funktion, når det, henset til doseringen af de virksomme stoffer, udgør en sundhedsrisiko ved normal forskriftsmæssig brug, men ikke kan genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner hos mennesker
(1) EUT C 92 af 12.4.2008.
Full & Egal Universal Law Academy