28.8.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 234/3
Domstolens dom (Store Afdeling) af 29. juni 2010 — Europa-Kommissionen mod The Bavarian Lager Co. Ltd og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS)
(Sag C-28/08 P) (1)
(Appel - aktindsigt i institutionernes dokumenter - dokument vedrørende et møde, som blev afholdt i forbindelse med en traktatbrudsprocedure - beskyttelse af personoplysninger - forordning (EF) nr. 45/2001 - forordning (EF) nr. 1049/2001)
2010/C 234/04
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Europa-Kommissionen (ved C. Docksey og P. Aalto, som befuldmægtigede)
Intervenienter til støtte for appellanten: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved E. Jenkinson og V. Jackson, som befuldmægtigede, bistået af barrister J. Coppel) og Rådet for Den Europæiske Union (ved B. Driessen og C. Fekete, som befuldmægtigede)
De øvrige parter i appelsagen: The Bavarian Lager Co. Ltd (ved solicitors J. Webber og M. Readings) og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) (ved H. Hijmans, A. Scirocco og H. Kranenborg, som befuldmægtigede)
Intervenienter til støtte for sagsøgte: Kongeriget Danmark (ved B. Weis Fogh, som befuldmægtiget), Republikken Finland (ved J. Heliskoski, som befuldmægtiget) og Kongeriget Sverige (ved K. Petkovska, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) den 8. november 2007 i sag T-194/04, Bavarian Lager mod Kommissionen, hvorved Retten annullerede Kommissionens beslutning af 18. marts 2004 om afslag på sagsøgerens begæring om aktindsigt i et dokument vedrørende et møde, som blev afholdt i forbindelse med en traktatbrudsprocedure om britiske bestemmelser, som finder anvendelse på salg af øl hidrørende fra andre medlemsstater på udskænkningssteder i Det Forenede Kongerige — fortolkning af artikel 4, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EUT L 145, s. 43)
Konklusion
1)
Dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 8. november 2007 i sagen Bavarian Lager mod Kommissionen (sag T-194/04) ophæves, for så vidt som den annullerer Kommissionens beslutning af 18. marts 2004, hvorved der blev givet afslag på en begæring om fuld aktindsigt i referatet af mødet den 11. oktober 1996, hvoraf navnene på alle deltagere fremgår, og for så vidt den pålægger Europa-Kommissionen at bære de omkostninger, der er afholdt af The Bavarian Lager Co. Ltd.
2)
Kommissionen frifindes i den af Bavarian Lager anlagte appelsag til prøvelse af Kommissionens beslutning af 18. marts 2004, hvorved der blev givet afslag på en begæring om fuld aktindsigt i referatet af mødet den 11. oktober 1996, hvoraf navnene på alle deltagere fremgår.
3)
Bavarian Lager betaler Kommissionens omkostninger i appelsagen og i første instans.
4)
Kongeriget Danmark, Republikken Finland, Kongeriget Sverige, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Rådet for Den Europæiske Union og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse bærer hver deres egne omkostninger.
(1) EUT C 79 af 29.3.2008.
Full & Egal Universal Law Academy